Politiken onsdag: DSB foreslår at bruge en milliard kroner ekstra over de næste tre år på det nedslidte danske skinnenet. Milliardbeløbet skal hentes ud af de rekordstore overskud, som DSB forudser at få i de kommende år. Tilbuddet kommer kort tid efter, at Banestyrelsen i en statusrapport har skrevet til trafikminister Jacob Buksti (S), at det danske jernbanenet er mere nedslidt end hidtil antaget. Flere fejl i slidte anlæg Togene må nedsætte hastigheden på dobbelt så mange strækninger i år som i 1999, hvor regeringen og venstrefløjen vedtog rammeaftalen, der skulle sikre en modernisering af jernbanenettet. For to år siden satte politikerne 2,5 milliarder kroner ekstra af over de næste fem år til at give skinnerne et kvalitetsløft, men pengene slår ikke til. Banestyrelsen forventer 22.000 fejl i sikringsanlæg. Det er 2.000 flere fejl end sidste år. Fejl som betyder, at signalet viser rødt, så togene af sikkerhedshensyn holder stille, og køreplanen skrider til irritation for passagererne. Skinnenettet har en gennemsnitsalder på 23 år med en forventet levetid på 35 til 40 år, og sikringsanlæggene er typisk 28 år gamle og tæt på pensionsalderen. Det får Banestyrelsen til i statusrapporten at konkludere, at der er et »aldermæssigt produktionsefterslæb«. »DSBs bestyrelse ser derfor med bekymring på, at Banestyrelsen efter det oplyste mangler penge til at gennemføre de nødvendige forbedringer af infrastrukturen (jernbanenettet, red.) og sikre et højt vedligeholdelsesniveau«, skriver bestyrelseformand Knud Heinesen fra DSB i et brev til trafikministeren, som Politiken er i besiddelse af. Den tidligere socialdemokratiske finansminister foregriber på den måde, at den nuværende socialdemokratiske regering skulle finde på at bruge DSBs overskud til andre formål som for eksempel terrorberedskabsplaner. Passagerstrøm Passagererne er strømmet til togene, siden Storebæltsbroen åbnede i 1997. Det har smittet af på indtægterne, så DSB i år venter at få et overskud på 1,2 milliarder kroner. Det vil vokse til 1,4 milliarder kroner næste år og holde det høje niveau i de kommende år. Banestyrelsen blev skilt ud fra DSB i 1996 som en selvstændig styrelse med ansvar for at vedligeholde og modernisere jernbanenettet. Adskillige år med sparerunder forud for genopretningsplanen har sat sit præg på skinnenettet, men DSB har de seneste år oplevet tilgang af kunder. »En fortsættelse af denne positive udvikling er imidlertid helt afhængig af en velfungerende infrastruktur«, skriver Knud Heinesen. SF mener, at DSBs henvendelse til trafikministeren, som i de kommende uger skal genforhandle jernbaneaftalen med venstrefløjen, er veltimet. »Det er helt afgørende, at DSBs overskud bliver inden for den kollektive trafik. Det skal i hvert tilfælde ikke bruges på terrorberedskabsplaner eller lignende«, siger finanslovsforhandler Aage Frandsen (SF). Enhedslisten er også godt tilfreds med DSBs forslag. »Det er et skridt i den rigtige retning, men vi så gerne, at hele DSBs overskud blev brugt på forbedringer af jernbanenettet og dermed på passagererne«, siger finansordfører Frank Aaen (Enh).