En god blanding af træer, buske og græs, så kan havearbejdet med maskinkraft klares på få dage. Men tag en ekspert med på råd. I sommer har vi erhvervet os en fritidsgrund på Nordsjælland. Det handler om et næsten 10.000 kvm stort areal, hvor der lå et faldefærdigt sommerhus, som vi har fjernet, og hvor vi næste sommer agter at opføre et nyt.
Grunden ligger ca. to km. fra havet og består mest af temmelig sandet jord, men den er ret kuperet, og i de lavere områder kan vi nu se, at der faktisk er temmelig fugtigt.

Beplantningen er ikke noget at råbe hurra for - det meste ser ud, som om det er kommet af sig selv. Der er mange fyrretræer, vistnok bjergfyr. Der er en del gyvel, heriblandt mange, som er flere meter høje og ikke særligt pæne at se på. Desuden er der noget krat af pilebuske og enkelte birketræer. Resten er græs og andet ukrudt af forskellig slags. Det har tilsyneladende aldrig været klippet og ser temmelig vildt (uplejet).

Vi gør os mange overvejelser om, hvad vi skal stille op med grunden, når det gælder beplantningen. Det er en stor opgave at tage fat på, men vi har ikke lyst til bare at lade det hele være. Derfor følgende spørgsmål til brevkassen: Hvilke træer kan anbefales til en sådan grund? Vi er ikke helt unge, så de må meget gerne være hurtigtvoksende. Hvordan kan vi bedst vedligeholde de arealer, hvor der vokser græs? Findes der 'måder', som er nemmere end andre, men som sikrer os, at det ser ordentligt ud? Og hvad gør vi med de gamle bjergfyr og gyvel? Kan de beskæres?

Alice og Ole Johannesen, GentofteSvar: Det var et af de store spørgsmål, hvor jeg er nødt til at svare i meget generelle vendinger, fordi der faktisk er stof til en hel bog. Og fordi en udførlig vejledning kræver, at man selv har set området og snakket grundigt med jer. Sagt med det samme: I bør som noget af det første overveje at alliere jer med en konsulent eller landskabsarkitekt. Det koster penge, men kun lidt i forhold til den samlede investering. Men til spørgsmålene: Når det handler om træer til store fritidsgrunde, bør man altid kigge på, hvad der trives godt i forvejen, og hvilke træer der er karaktergivende på stedet. At der vokser bjergfyr og gyvel og pil er ikke nogen overraskelse, for de kommer altid helt af sig selv som noget af det første. Birk er normalt også temmelig flink til at komme flyvende med vinden. Jeg synes, at I skal begynde med at fjerne de gamle bjergfyr og gyvel. Beskæring er umulig for den slags. Sav dem helt ned til grunden og slæb dem sammen i en mægtigt sankthansbål. Det er udmærket og motionsgivende vinterarbejde. Dernæst vil jeg nævne følgende planter som velegnede til en fritidsgrund. Forstået på den måde, at de kan gro næsten overalt, er rimeligt hurtigtvoksende og dertil billige i indkøb (hvis man altså køber dem som småplanter): Birk er altid god. Almindelig hvidtjørn også. Eg er uundværlig. Den vokser ikke ind i himlen i jeres levetid, men der SKAL være egetræer i spredt orden et sådant sted - om ikke andet, så til jeres efterfølgere. Så er der poplerne. Dem er der mange af, og de er noget af det hurtigste, der findes. Gråpoppel, sølvpoppel, balsampoppel. Man kan jo altid fælde dem igen, hvis de bliver for dominerende. På et par af de lavere steder kan I vælge bævreaspen. Den er frygtet af mange, fordi den sender rodskud op overalt, men hvis der er god plads, betyder det jo bare, at man får en hel lille lund af bævreasp, som er et vidunderligt træ med en vidunderlig lyd. Og her vil jeg stoppe, hvad træerne angår. Der er ingen grund til at plante 10-20 slags træer et sådant sted, og I skal under alle omstændigheder undgå de mere eksotiske ting, som hører hjemme i haver og parker og ikke på en stor fritidsgrund i Nordsjælland. I må dog ikke helt glemme buskene. Hyld, vilde roser og sargentsæble er næsten et 'must' sådanne steder. Plant dem i små grupper med god afstand. Fuglene elsker den slags. Til sidst det sværeste: græsset. Og lad det være sagt med det samme: der findes ingen nem løsning på dette. Jeg kan heldigvis forstå på jeres brev, at I ikke er ude efter at lave det hele om til græsplæne, men gerne vil bevare et vist naturpræg. Opskriften må da blive noget i denne retning: At I allerede næste forår, når alle andre begynder at klippe græsplæner, har besluttet jer for, hvor der skal være klippede stier på jeres grund, for de er nødvendige. Hvis man skal færdes på den, dur det ikke at vade rundt i langt græs. Men hvis I allerede fra maj begynder at klippe meterbrede stier, så er det meget enkelt. Uanset hvilke græsser eller ukrudter I klipper, så vil det i løbet af kort tid ende med de nydeligste grønne stier á la græsplæne. Resten af arealet skal have lov til at passe sig selv - i hvert fald fra maj til august-september. Da blomstrer både græsser og ukrudt, og jeg er sikker på, at der ligger mange fine oplevelser og venter. Derpå kommer det nødvendige: Det hele skal klippes/slås. Det kan lyde uoverkommeligt, og i vore dage kræver det maskinkraft. Der findes udmærkede hobbymaskiner på markedet til formålet. Jeg har selv prøvet både det ene og det andet - fingerklipper, buskrydder, le, kraftig rotorklipper m.v. - men nu har jeg anskaffet mig en såkaldt skiveklipper. En selvkørende og meget enkel maskine, hvor motoren sætter en ca. 60 cm bred skive i meget hurtige omdrejninger. På skiven er der monteret et antal små 'knive', som uden nåde klipper græs og brændenælder og små træer og buske over. Maskinen er yderst driftssikker og nem at betjene, og den går ikke i stå selv i det tætteste brændenældekrat. Den model, jeg har, hedder Honda GCV 160, 5,5 og hvis I er lige så effektive, som jeg er, så vil I kunne klippe alt på jeres 10.000 kvm på en enkelt dag inkl. frokost og middagssøvn. Så ligger alt det afklippede en uges tid eller to, hvorpå I bruger endnu en lykkelig fridag til at rive det visne sammen og brænde det af. Den slags bål dufter vidunderligt. Røgen er hvid og tæt og kan bruges til røgsignaler. En måned efter er jeres grund smuk og grøn med spredte bevoksninger af træer. Hvis I gentager denne procedure år efter år, vil I opnå præcist den blanding af natur og kultur, af det vildtvoksende og velordnede, som I ønsker. Det er foresten på den måde, at hovedparten af vore vejrabatter og grøftekanter vedligeholdes. Held og lykke. Men glem nu ikke det med landskabs-arkitekten. Hvis vedkommende har andre meninger end de her beskrevne, så find en anden.