Tordenskjolds soldater må se sig om efter en anden indtægt. Medlemmer af danske virksomheders bestyrelser skal nemlig fremover rekrutteres efter faglige kriterier. Der bør kun være seks medlemmer i bestyrelsen. De skal være under 70 år, og så bør de skiftes ud mindst hvert niende år. Fire af Danmarks toperhvervsledere har fremsat 31 konkrete anbefalinger til, hvordan bestyrelserne i danske børsnoterede virksomheder bliver mere effektive og får sat investorerne i centrum. De ønsker et opgør med, at erhvervsfolk udpeger hinanden, uden at det er til diskussion. God anbefaling »Det er en god anbefaling, som vil bryde med den praksis, der er i dag, nemlig at man udnævner en i netværket. Nogle virksomheder vil sætte sig imod, men nu bliver det legitimt at diskutere bestyrelsesvalget«, mener dr.jur. Paul Krüger Andersen fra Handelshøjskolen i Århus. Anbefalingerne er del af det såkaldte Nørbyudvalgs rapport om god selskabsledelse eller Corporate Governance, som det hedder. Udvalget, der blev nedsat af den tidligere erhvervsminister, består af Lars Nørby Johansen, administrerende direktør i Group4Falck, administrerende direktør i SAS, Jørgen Lindegaard og bestyrelsesformændene Waldemar Schmidt, ISS, og Mads Øvlisen, Novo Nordisk. Mads Øvlisen udmærker sig ved selv at bryde en af udvalgets anbefalinger. Bestyrelsen skal være uafhængig, mener udvalget nemlig, og så må dens medlemmer ikke have været del af direktionen - og det har Øvlisen. Markedet som dommer Der findes ikke et dansk ord for Corporate Governance, men det omfatter de mål, et selskab styres efter, og de principper, der gælder for alle i og omkring virksomheden - ledelsen, medarbejderne, kunder og lokalsamfund. Corporate Governance har været et hedt emne i andre lande i årtier, og i Europa er det kun Østrig og Luxembourg, som ingen regler har på området. Interessen har været en reaktion på finansskandaler i især England og USA. Og på, at bestyrelsens rolle er ændret fra at være et kontrolorgan over for direktionen til at være en medspiller. Med Corporate Governance kan selskaber desuden tækkes investorer, som kræver, at virksomheder informerer og påtager sig et socialt ansvar. Nørbyudvalget har nu lavet en dansk version, og udvalget understreger, at der er tale om anbefalinger og ikke lovgivning. Virksomhederne har nemlig selv interesse i Corporate Governance. »Investorerne efterlyser effektiv ledelse, og dermed vil selskaberne blive tvunget. Markedet er dommer«, sagde Lars Nørby Johansen. Alle over én kam I øjeblikket er der dog lang vej for mange, viser en ny undersøgelse (se boks). Og professor Steen Thomsen, på Handelshøjskolen i København mener, at mange erhvervsfolk disponerer anderledes end Nørbyudvalget. »Udvalgets holdninger er ikke repræsentative. Det er fire fra topledelsen i investorvenlige virksomheder, men der er langt til for eksempel familieorienterede virksomheder«, siger Steen Thomsen, som mener, at det for eksempel gælder holdningen til A- og B- aktier. Udvalget foreslår, at der kun udstedes én slags aktier, og at der er én stemme pr. aktie. Men, mener Steen Thomsen, aktier med forskellig stemmevægt gør det muligt for stifteren at beholde indflydelsen i virksomheden. Omtrent samme holdning findes hos Dansk Industri. Her roser man anbefalingerne, men mener, at de langtfra er relevante for alle. »Anbefalingerne er gode for en bestemt type virksomheder - de børsnoterede, der har en spredt ejerkreds. Det er et lille bitte mindretal af vores medlemmer«, siger Johan Schrøder, formand i Dansk Industri, som er glad for, at der er tale om anbefalinger, ikke regler. Hos investorerne er reaktionen mere positiv. ATP har længe efterlyst Corporate Governance hos danske virksomheder. »Anbefalingerne er godt værktøj til bestyrelserne og vil forstærke tillempelsen til international praksis«, siger Lars Rohde, direktør i ATP. Københavns Fondsbørs er også begejstret. Samme dag anbefalingerne blev offentliggjort, meldte Fondsbørsen, at børsnoterede virksomheder bør forholde sig til dem i årsrapporterne allerede for næste år.