Genmab. Navnet på det dansk-amerikanske biotekselskab går igen og igen, når man tjekker en hvilken som helst jobsektion på internettet eller i landets aviser. På tre år er antallet af medarbejdere i ind- og udland steget fra 3 til 111 ved udgangen af 2001. Og når 2002 er omme, må staben gerne være oppe på mindst 170. Gerne 180. Intet problem Men det er heller ikke noget problem, mener Genmabs finanschef og vice president, Michael Wolff Jensen. »Det gælder bare om at kunne tilbyde noget, der er interessant nok. I gennemsnit får vi aldrig under ti kvalificerede ansøgere til hver stilling«, siger Michael Wolff Jensen. Hvis tilbuddet er godt nok... Dermed deler han ikke medicinalbranchens kollektive bekymring for ikke at kunne finde tilstrækkeligt med kloge hoveder inden for Danmarks grænser. Det gælder bare om at tilbyde masser af personlige udviklingsmuligheder og plastre stillingerne til med heftige frynsegoder. Mulighederne Hos Genmab får alle ansatte fra forsker til opvasker mulighed for at købe medarbejderaktier. Motionsrummet og pensionsordningen er veludstyret. Og alle er forsikrede, blandt andet til behandling på private sygehuse. »Det er rigtigt, at der er markant færre unge, der interesserer sig for de naturvidenskabelige studier nu end for ti år siden. Men der kommer en bølge igen, hvor unge vil være forskere, nu hvor der tales mere og mere om biotekselskaber«. Penge til forskning Genmab, der kom på Københavns Fondsbørs i efteråret 2000 og er en knopskydning af den amerikanske storebror Medarex, regnes blandt analytikere som en af biotekbranchens 'darlings'. Selv om heller ikke Genmab tjener penge, har selskabet nemlig været flittig til at lokke investorer til, og har i dag en kassebeholdning på 1,6 milliarder kroner til sin forskning i antistoffer til bekæmpelse af blandt andet kræft. Mens de fleste biotekspirer sælger deres opfindelser fra, når de dyre testfaser trænger sig på, har Genmab dermed mulighed for at følge sine opfindelser hele vejen til markedet. Og det kræver arbejdskraft. Brug for både de grå og de grønne I øjeblikket er Genmab dog kun ude efter folk med flere års erfaring. Men efterhånden som virksomheden udvider, bliver der også brug for grønne forskere. »Branchen har også selv et ansvar for at gøre de unge interesseret i faget. For eksempel skal vores HR-direktør snart ud og reklamere for os på en teknisk skole. Og det ligger os ikke fjernt at besøge landets gymnasier. Branchen skal markedsføre sig selv som en mærkevare«, mener Genmab- direktøren. Kan vende hurtigt Selv om Genmabs håb er lysegrønt, erkender direktøren, at billedet hurtigt kan vende. Især frygter han, at der om få år vil være mangel på universitetsprofessorer til at udklække næste generation af kloge hoveder. »Regeringen bliver nødt til at tilbyde uddannelsesstederne langt bedre arbejdsvilkår. Lønningerne til landets professorer er langt under den, de kan få i det private. Og der er ikke længere samme prestige i at være universitetsprofessor. Der er langt større forskningsmuligheder i virksomhederne, og det er et problem for uddannelserne«, mener Michael Wolff Jensen, og tilføjer, at Genmab i dag samarbejder med flere af landets universiteter »for at sikre kvaliteten«. »Men det kan ikke være vores ansvar at udklække nye forskere. Især ikke, når vi ikke en gang selv tjener penge endnu«.