Når folkeskoler rundt om i landet forfalder om ørerne på eleverne, skyldes det i høj grad, at den økonomiske tankegang i kommunerne er dybt forældet. Det mener direktør Lars Andersen fra den socialdemokratiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som foreslår, at de regnskabsprincipper, der anvendes af private virksomheder, også indføres i de kommunale regnskaber for at gøre op med den forældede kommunale praksis. »Hvis private virksomheder skulle følge kommunernes regnskabsprincipper, så ville der ikke blive gennemført en eneste investering. Det ville nemlig være åndssvagt«, siger Lars Andersen. Helt galt princip Problemet er, at når en kommune f.eks. bygger en ny folkeskole, så optræder udgiften til skolen kun i det ene år, hvor regningen betales. Derefter forsvinder den helt ud af kommunens økonomiske status, og det ser efterfølgende ud, som om skolen er nul kroner værd. Det er et helt galt princip, siger Lars Andersen, som mener, at kommunalpolitikerne dermed mister blikket for kommunes reelle økonomiske tilstand, og det kan få katastrofale følger for nye investeringer og vedligeholdelse af de eksisterende kommunale ejendomme og anlæg. Stort vedligeholdelsesefterslæb »Når man ikke i regnskaberne f.eks. kan se, at der en afskrivning på ejendommene hvert eneste år som følge af nedslidning, så kan man heller ikke se, at der løbende skal investeres i nyt og vedligeholdes for at opretholde de økonomiske værdier. Der er masser af konkrete eksempler på f.eks. skoler og veje, der forfalder, fordi værdierne ikke kan opgøres i regnskabet, så vi har et meget stort vedligeholdelsesefterslæb i samfundet på den konto«, siger Lars Andersen. Han mener også, at de nuværende lånerammer for kommunerne er for stramme, når det drejer sig om lån til investeringer i netop anlæg og ejendomme, der har et positivt samfundsøkonomisk afkast. Tvivlsomme idrætsanlæg »Når det drejer sig om nyinvestering i f.eks. uddannelsesinstitutioner eller infrastruktur som veje, så mener jeg, at kommuner bør have videre rammer for låntagning, end det er tilfældet i dag. Derimod er jeg ikke sikker på, at et idrætsanlæg vil komme ind under min definition af samfundsøkonomisk rentable investeringer«, siger Lars Andersen. Han er græsk-katolsk over for, om låntagning til nye investeringer betales med almindelige lån, eller om det sker ved de særlige sale and lease back-aftaler, som især Farum Kommune er blevet kendt på. Det må være en konkret analyse af hvert enkelt projekt, der afgør det. »De negative egenskaber ved Farummodellen er, at man binder byrådet og borgere i meget lang tid fremover på en årlig lejeudgift, og at kommunen påtager sig en renteusikkerhed. Men omvendt vil Farummodellen og andre former for lånefinansierede investeringer sætte fokus på, at man netop investerer i et kapitalgode, der skal vedligeholdes for at opretholde sin værdi«. Ulemperne »I dag kan man sige, at mange byråd, som baserer sig på den traditionelle tankegang, i realiteten også skubber en økonomisk byrde over på fremtidige byråd, fordi de ikke kan se værdien og nedslidningen af deres anlæg. Dermed forsømmer de nye investeringer i tide«, siger Lars Andersen. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) arbejder på at få ændret de offentlige regnskabsprincipper for at imødekomme netop det problem, som AE rejser. Den første etape i regnskabsreformen vil dog sigte på at opgøre de reelle produktionsomkostninger for forskellige serviceydelser som følge af regeringens nye frit valgordning.