Den danske regering har ingen problemer med den milliardkontrakt, som Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-koncernen, netop har indgået med det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. Ifølge kontrakten til 1,7 milliarder kroner skal A.P. Møller-selskabet Maersk Sealand stå for vedligeholdelse og drift af otte skibe, der ifølge militæranalytikere forventes indsat i en kommende offensiv mod Saddam Husseins Irak. Per Stig: Det er privat Flere oppositionspolitikere og eksperter udtrykte mandag bekymring over udsigterne til, at Danmarks største virksomhed har indgået kontrakt om leveringer til en eventuel krig, som det officielle Danmark kan vise sig at være imod. Men det afviser den danske udenrigsminister Per Stig Møller (K). Han understreger, at der er tale om en privat kontrakt mellem Mærsk Lines amerikanske datterselskab og det amerikanske forsvarsministerium. »Det er et kommercielt forhold, som regeringen hverken kan eller vil blande sig i. Der er ikke noget besynderligt i, at militære myndigheder samarbejder med private virksomheder om transportopgaver. Ofte er det den billigste løsning«, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K). Han afviser samtidig, at der er grund til at undersøge sagen nærmere. 'Fuldt offentlige i årevis' Også direktør i A.P. Møller, Knud Pontoppidan, afviser, at der er noget nyt eller opsigtsvækkende ved kontrakten. »Disse kontrakter er kommercielle og har været fuldt offentlige i årevis. Det amerikanske rederi Maersk Line er engageret i aftaler med den amerikanske regering - det er aftaler, som selskabet har haft længe. Det er der intet nyt i, og derfor er der ikke noget nyt at kommentere for mig«, siger Knud Pontoppidan. Forholder sig ikke til politikken A.P. Møller-direktøren afviser at forholde sig konkret til den eventuelle krig mod Irak. »Det er en rent hypotetisk situation. Ingen ved, om der bliver noget angreb på Irak. Vi ved ikke, om det i givet fald kommer til at involvere NATO - vi ved ingenting om det«, siger Knud Pontoppidan og fortsætter: »Den slags hypotetiske situationer har jo altid kunnet opstå. Vi har i mange år stillet skibsfart til rådighed for den amerikanske regering, og vores amerikanskflagede skibe sejler også amerikansk militær udrustning i forbindelse med f.eks. NATO-øvelser og materiel og forsyninger til den opbygning, der er foregået i Afghanistan. Det er der ikke noget nyt i - aftalerne er rent kommercielle«, siger han. Glæde hos redere Heller ikke direktør i Danmarks Rederiforening, Peter Bjerregaard, ser nogen problemer i kontrakten - tværtimod. »Vi glæder os kun over, at der er nogen, der kan bruges vores ekspertise. Der har aldrig været sat spørgsmålstegn ved den type kontrakter. I det her tilfælde er der alene tale om drift og vedligeholdelse af skibene. Men der er adskillige eksempler på, at danske rederier både har solgt tonnage til amerikanske myndigheder og stået for f.eks. transport af materiel. Det gælder ikke kun A.P. Møller. Det er en del af forretningspotentialet«, siger Peter Bjerregaard. Ekspert: 'Ikke noget at komme efter' Ekspert i international folkeret, Frederik Harhoff, tvivler på, at det er muligt at komme efter A.P. Møller med folkeretten i hånden. Han henviser til, at det i givet fald skulle være to konventioner fra 1907, som forbyder et neutralt land at støtte en stat i krig, og som pålægger landene at forhindre, at nogle fra deres territorium støtter et krigsførende land. »USA vil jo nok hævde, at de har hjemmel til at angribe Irak i en ti år gammel FN-resolution, og så gælder konventionerne ikke. Hvis konventionerne skulle finde anvendelse, så skal man til at vurdere, om den konkrete kontrakt er i strid med dem. Det vil den næppe være. Dels er der tale om et amerikansk selskab, og dels drejer det sig alene om en driftskontrakt«, siger Frederik Harhoff.