Nanoteknologi er in. De studerende strømmer til. Alt er godt - og så alligevel ikke. Forskerne mener, at regeringen udsulter denne fremtidens teknologi. Og forspilder chancen for, at Danmark holder tempo med andre lande, der satser massivt på nanoteknologi. Også Dansk Industri retter skytset mod regeringen for at bevilge for få penge til den avancerede forskning i det nye finanslovsforslag. Japan og Taiwan satser »Når jeg ser, hvor mange penge de satser i Japan og Taiwan, så er bevillingerne herhjemme langtfra tilstrækkelige«, siger professor Flemming Besenbacher fra Aarhus Universitets center for nanoteknologi. Ifølge forskerne arbejder man i nanoteknologi med at opbygge for eksempel elektroniske kredsløb til computere ud af molekyler - ved at påvirke molekylerne til selv at samle sig til funktionelle systemer. Flemming Besenbacher har selv anbefalet, at regeringen i hvert fald afsætter 100 millioner kroner om året til nanoteknologi. Indtil nu har regeringen afsat 25 millioner kroner om året de næste tre år. Umiddelbart lyder 25 millioner kroner om året af mange penge, men det forslår langtfra, mener forskerne. »Selv arbejder jeg med en type mikroskoper, hvor man kan se overfladen på de enkelte atomer. Og de koster altså i størrelsesorden mellem en og fire millioner kroner stykket«, siger Flemming Besenbacher. Og når pengene skal bruges til at opbygge et helt nyt fag, plus fordelt på flere universiteters forskere og studerende, så er 25 millioner kroner alt for lidt. Industrien bakker op Også Dansk Industri bakker op om forskerne. For industrien handler forskningen i nanoteknologi om, at danske virksomheder kan være med i det internationale kapløb, mener direktør i ITEK - Dansk Industris brancheorganisation for it- og teleindustrien - Tom Togsverd. »Min vurdering er, at der mangler en 600-700 millioner kroner mere til forskning, for at vi kan klare os i konkurrencen med andre lande«, siger Tom Togsverd i sin kritik af finanslovsforslaget. Risikoen er ifølge ham, at de højteknologiske virksomheder - og dermed væksten og arbejdspladserne - rykker udenlands, hvis de danske universiteter ikke kan følge med den forskning, der foregår i andre lande. Hvis man kun skal måle på de unges studielyst, så ser det trods de få midler lyst ud. Indtil nu er mere end 80 unge tilmeldt til nanoteknologi til trods for, at det er første gang, at Københavns Universitet og Aarhus Universitet tilbyder faget. Drages af mulighederne Professor Thomas Bjørnholm - formand for Nano-science Center på Københavns Universitet - forklarer det store antal nye studerende med, at de unge er draget af muligheder, der spænder fra brugen af molekyler i rynkecreme til biologiske skærme til mobiltelefoner. »Om fem år vil vi se et kæmpe område hvor man laver elektronik, lægemidler eller sensorer, og til den tid skal virksomhederne bruge studerende, der er trænet i disse metoder«, siger Thomas Bjørnholm. Det var ikke muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Helge Sander, der var til møde i Europa-parlamentet. Kontorchef Birgit Kjølby fra Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling peger på, at forskerne også kan søge om flere penge hos forskningsrådene eller inden for deres egne universiteter.