I løbet af næste år får arbejdsløsheden i Danmark endnu et nyk nedad til ca. 133.000, lyder det i en ny vurdering fra landets 14 arbejdsmarkedsråd. I givet fald vil det være det laveste niveau for arbejdsløsheden i 27 år og en udvikling i Danmark, som går stik mod tendensen til svagere økonomiske konjunkturer og flere arbejdsløse i USA og Europa. Og som udviklingen på det danske arbejdsmarked er i øjeblikket, er der intet til hinder for, at den officielle ledighed kan nå endnu længere ned. En ledighed på blot 100.000 kan f.eks. ikke udelukkes, mener forskningsprofessor Torben Tranæs fra Socialforskningsinstituttet (SFI) Lønudvikling kan gå ud af kontrol »Jeg har aldrig troet på, at der er en naturlig grænse for, hvor langt ledigheden kan presses ned, og det tempo, der er i ledighedsfaldet lige nu, virker fornuftigt. Det farlige er, hvis arbejdsløsheden falder så stærkt, at lønudviklingen kommer ud af kontrol«, siger Torben Tranæs og fortsætter. »Der er ikke nogen magisk grænse for ledigheden, men jeg tror, vi er nødt til at lave flere strukturreformer på arbejdsmarkedet, hvis vi skal helt ned på 100.000 ledige,« siger Torben Tranæs. Bedre prognoser De 14 regionale arbejdsmarkedsråd har i årevis haft en mere positiv vurdering af beskæftigelsen og arbejdsløsheden, end det har været tilfældet blandt makroøkonomer i ministerier, organisationer, banker og Det Økonomiske Råd. Lige nu lyder prognosen fra arbejdsmarkedsrådene på ca. 139.000 ledige i gennemsnit i 2002, mens regeringens økonomer siger 144.000. Indtil videre har arbejdsmarkedsrådene dog leveret bedre arbejdsmarkedsprognoser end makroøkonomerne, og det har fuldmægtig Kia Schou-Bertelsen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen en kvalificeret forklaring på. Tættere kontakt til virksomhederne »Arbejdsmarkedsrådene har meget tæt kontakt med virksomhederne i deres lokalområde og fanger måske derfor bedre den faktiske udvikling på arbejdsmarkedet end makroøkonomerne, som bygger deres prognoser på modeller af virkeligheden«, siger Kia Schou-Bertelsen. Hun giver sidste efterår som et eksempel. Efter terrorangrebet på USA 11. september 2001 fik alle makroøkonomerne travlt med at nedjustere den økonomiske vækst og opjustere ledighedstallet. »Sidste efterår sagde mange, at arbejdsløsheden ville stige, men arbejdsmarkedsrådene sagde nej, og de fik ret«, siger Kia Schou-Bertelsen.