Det skal ikke længere være alderen, der afgør, hvornår et menneske kan gå på efterløn. Sådan lyder et forslag fra seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Jon Kvist. Efter hans idé bør derimod de år, en person har tilbragt på arbejdsmarkedet, tælle, og efterløn skal udløses efter 40 års arbejde. »Det sikrer en værdig tilbagetrækning for dem, der virkelig er nedslidte og ikke drømmer om andet end at slippe ud af arbejdsmarkedet«, siger Jon Kvist. Han mener, at alder som kriterium for sociale ydelser er misvisende. At et menneske er 60 år, viser ikke, hvilken indsats den pågældende har ydet på arbejdsmarkedet. En dreng, der forlader skolen efter 9. klasse og slider sig igennem et langt liv som slagteriarbejder, har som 60-årig tjent arbejdsmarkedet i 44 år, hvorimod en jurist, som bliver færdig sidst i tyverne, kun har befundet sig på samme arbejdsmarked i godt 30 år, den dag vedkommende fylder 60, og måske kan klare 10 år mere. Samfundsøkonomisk gevinst Der er også en samfundsøkonomisk gevinst at hente, mener Jon Kvist. Bl.a. når det offentlige ikke skal skyde millioner i formålsløs aktivering og revalidering af nedslidte og i stedet udnytter den arbejdskraftreserve, der findes hos højtuddannede, som ikke skal have mulighed for at nyde deres otium, før de har arbejdet i 40 år. Den Danske Bank: 'Et udmærket redskab' Chefanalytiker i Danske Bank Steen Bocian ser forslaget som et udmærket redskab: »Der bliver væsentlig flere ældre i de kommende årtier, sammenlignet med hvor mange der er til at finansiere gildet. Det nemmeste er at hente pengene der, hvor det gør mindst ondt - nemlig ved at regulere på mulighederne for at trække sig tilbage for dem, som ikke er nedslidte. Man kan godt diskutere det rimelige i, at folk, som har brugt årevis på at uddanne sig og først træder sent ud på arbejdsmarkedet, kan trække sig tilbage som 60-årige på det offentliges regning«, siger Steen Bocian. Forsker: Bolværk mod ungdomsorganisation Arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen, Københavns Universitet, er enig i, at der kan være fornuft i forslaget. Han påpeger dog, at langt de fleste efterlønsmodtagere er ufaglærte - netop dem forslaget tilgodeser. Men forslaget kan være et bolværk mod, at flere og flere raske, højtuddannede de kommende år går på »ungdomspension«. AC: Ikke retfærdigt for akademikere Afdelingschef i Akademikernes Centralorganisation Niels Lykke Jensen medgiver, at forslaget kan indeholde en gevinst for samfundets pengekasse. Men han ser ingen retfærdighed i, at akademikere ikke skal have en bid af efterlønskagen. »Skal man så også indregne, at højtuddannede har en langt højere ugentlig arbejdstid? Alternativet er, at man går over til en mere skønsmæssig tildeling af efterløn, hvor man kigger på nedslidningsgraden«, siger Niels Lykke Jensen, men tilføjer, at AC er meget villig til at kigge på, hvordan man kan gøre det mere attraktivt at blive på arbejdsmarkedet for de jobgrupper, der bliver mangel på.