De omkring 400.000 danskere, som bor i andelsboliger, kan ikke længere få privat byfornyelsestilskud fra det offentlige. Regeringen har lukket for kassen. Den form for offentlig støtte er typisk gået til mindre boligforbedringsprojekter, hvor tusindvis af andelsboligforeninger selv har taget initiativ til forbedringer. De har så fået offentlig støtte til at lægge lejligheder sammen, indrette taglejligheder, redde faldefærdige altaner, få nyt tag eller få indrettet toiletter i lejligheden i stedet for de gamle ude på bagtrappen. Del af boligpakke Men nu har VK-regeringen besluttet at afvikle støtten som led i en omfattende boligpakke, der skal sætte skub i boligbyggeriet og rense ud i de talrige former for byfornyelse, der hidtil har eksisteret. Det går ud over den private byfornyelse, som ellers har vundet ry for at være ubureaukratisk og let at gå til i modsætning til den offentlige byfornyelse, som ofte omfatter hele boligblokke eller bykvarterer, men i Erhvervs- og Boligstyrelsen er det holdningen, at projekterne sandsynligvis var blevet gennemført alligevel med eller uden offentlig støtte, og det er en af grundene til, at den nu droppes. Tankeløst Den holdning undrer Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF, hvor regeringens idé bliver betegnet som »tankeløs nedskæringspolitik«. »Det virker hovedløst at skære i den del af byfornyelsen, som har fungeret bedst. Kommunerne og ejerne har fået færre administrative byrder, så der er kommet langt mere arbejde ud af støttekronerne end i den offentlige byfornyelse. Vi er enige med regeringen i, at den offentlige byfornyelse ikke har fungeret tilfredsstillende. Der har været for meget spild og administration. Pengene er brugt til administration af store prestigesager«, siger formand Hans Erik Lund fra ABF. En kvart mia. forsvinder næste år Regeringen stiler mod en reform af hele byfornyelsen i 2004, men allerede næste år skal der spares 250 millioner kroner, så der er godt en milliard kroner tilbage til byfornyelse i 2003. »Vi starter med at målrette byfornyelsen. Og i målretningen hører med, at nogle områder bliver taget ud. Vi har været inde at se på, hvordan vi kan gøre det her, så det gør mindst ondt«, siger specialkonsulent Pia Scott Hansen fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Mange gamle boliger To ud af tre andelsboliger er opført før Anden Verdenskrig, hvorfor den typiske andelsbolig er væsentligt ældre end mange andre boligtyper. »Andelsboliger er ofte ejendomme i den ældre boligmasse, som beboerne har overtaget. Der har været en vis værditilvækst, som kan belånes, men der er en grænse for, hvor meget en lille andelsboligforening kan klare. Det er ofte dårligt vedligeholdte udlejningsejendomme, som lejerne har overtaget«, siger Hans Erik Lund. Tilskud kan søges i hjemkommunen Erhvervs- og Boligstyrelsen peger på, at det stadig er muligt for andelsforeninger at få penge fra den offentlige byfornyelsespulje, hvis deres hjemkommune, som administrerer støttekronerne, vælger at tilgodese foreningerne i sin prioritering. »Den generelle ramme til byfornyelse er skåret ned, og den offentlige byfornyelse er som hovedregel nogle store projekter, hvor det er en hel boligblok, der skal renoveres. Og ikke nogle små enkle projekter, som en andelsboligforening kan forhandle igennem med kommunen og styre med et par rådgivere«, siger Hans Erik Lund. Regeringen indgik forlig om boligpakken med et bredt flertal fra Socialdemokraterne til Dansk Folkeparti.