Eksempler på svindel i islamiske småbanker. Mangel på regulering. Og voksende mistro til den muslimske finansverden efter de seneste års terrorangreb får nu de islamiske centralbankchefer til at etablere et fælles vagthundeorgan. Hovedsæde i Malaysia Vagthunden, der får til huse i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, skal sikre en større kontrol med pengeoverførsler i de islamiske banker og sætte skrappere standarder for bogføring og regnskabers gennemsigtighed. Det er centralbankcheferne fra Malaysia, Indonesien, Iran, Saudi-Arabien, Pakistan, Sudan, Bahrain og Kuwait, der står bag initiativet i samarbejde med Verdensbanken. Officielt afviser de, at ideen skal ses på baggrund af det voksende antal af terrorangreb og opmærksomheden på hvidvask af terrorpenge. Men for slukkede mikrofoner er flere iagttagere enige om, at initiativet kommer nu; blandt andet for at genskabe tilliden til den islamiske banksektor, der - ligesom alle andre organisationer med muslimske navne - har fået et blakket omdømme siden terrorangrebet på USA 11. september i fjor og bombeattentatet på den indonesiske ferieø Bali for halvanden måned siden. »De islamiske banker har hverken organisationen, talentet eller den globale rækkevidde til at transportere og hvidvaske terrorpenge. Alligevel føler mange islamiske banker, at de bliver nødt til at signalere over for omverden, at de faktisk er på 'den rigtige side'«, siger lektor og islamforsker Jørgen Bæk Simonsen, der er direktør for Det Danske Institut i Syriens hovedstad, Damaskus. Forbudte renter Muslimske banker er ikke pengeinstitutter i almindelig forstand. Mens traditionelle banker gør en dyd ud af at tage renter for deres udlån, er det strengt forbudt ifølge islamisk lov at modtage eller betale renter (riba) for såvel ind- som udlån. Hvis en kunde for eksempel beder om et banklån til at åbne en kiosk, dækker banken alle udgifter, hvis kiosken går fallit. Hvis butikken blomstrer, får banken sine penge tilbage plus en bonus, der er aftalt på forhånd. Samtidig gælder, at alle parter deler profit og risiko ligeligt imellem sig (mudarabha). Det kan ske ved, at banken står for kontakten mellem en række investorer, der i fællesskab deler det sure med det søde. I kioskeksemplet vil én leje lokalet, en anden købe kasseapparatet og en tredje stå for varelageret. Formålet er, at alle i princippet kan få adgang til kapital uden risiko for at gå personligt fallit. Dermed skulle bankerne gerne være med til at skabe et islamisk samfund, hvor alle står økonomisk lige. Lille udbredelse Men ikke alle banker har været lige tro mod principperne, fortæller Jørgen Bæk Simonsen. »Der er eksempler på, at almindelige mennesker er blevet snydt, fordi de har haft større tiltro til disse bankers moral. Intet tyder på, at de velrenommerede islamiske banker har haft urent mel i posen. Men der findes en række tvivlsomme grupperinger, der har draget fordel af den rygvind, som den islamiske økonomi har oplevet, blandt andet på grund af olieindtægter«, siger Jørgen Bæk Simonsen. Ideen om at skaffe sig en fælles vagthund begyndte at simre blandt centralbankcheferne for knap fire år siden, fortæller Simon Archer, britisk økonomiprofessor og ekspert i islamiske bankforretninger ved universitetet i Surrey. »Der har længe været et ønske om at gøre islamiske banker mere konkurrencedygtige, og det kræver større gennemsigtighed og troværdighed. Især nu, hvor mange - især amerikanere - har fordomme mod alt, der har med islam at gøre«, siger Simon Archer. De islamiske bankprincipper har været brugt i mere end 1.400 år, men en egentlig banksektor kom først i stand i 1970'erne under olieprisernes himmelflugt, der gjorde det økonomisk muligt for bankerne at yde rentefrie kreditter. Selv om branchen er vokset med 10-15 procent om året - og cirka en femtedel af Jordens befolkning er muslimer - har branchen aldrig haft synderlig succes. På verdensplan forvalter hele den islamiske finansverden kun aktiver svarende til Danske Bank.