Tre år i træk blev den tidligere bestyrelse på statens skole for piloter og flymekanikere advaret om, at den muligvis traf beslutninger om økonomien på et højst tvivlsomt grundlag. Trods advarslerne undlod bestyrelsen at ansætte en økonomi- og administrationschef, der netop kunne have holdt hånd i hanke med den flyvske økonomi. Det fremgår af revisionsprotokollerne fra 1999, 2000 og 2001, hvori blandt andet står: »Skolens tidligere mangel på en person i stillingen som administrations-/økonomichef til udførelse af analysearbejde, budgetopfølgninger, afstemninger, rapporteringer m.v. er endnu ikke løst. Risikoen for, at der træffes beslutninger på fejlbehæftede informationer, er til stede, idet det manglende analysearbejde og opfølgning ikke foretages«. Ubesat stilling En skolebestyrelse har ansvaret for at drive skolen forsvarligt og forretningsmæssigt korrekt, og den enkelte kan stilles til ansvar, hvis vedkommende påfører skolen tab gennem uansvarlige beslutninger eller udeladelser. Bestyrelsen talte tit om den manglende økonomichef. Som formand og i forretningsudvalget fulgte John Højlund Olsen økonomien nøje. Men stillingen forblev ubesat. »Det tager jeg ansvaret for. Jeg siger ikke, at jeg står inde for det. Vi ville fusionere med andre skoler, og så ville det være fuldstændig vanvittigt at ansætte en regnskabschef. Der var jo grænser for, hvor meget vi skulle belaste økonomien ved at ansætte sådan en. Derfor sagde vi: Lad os se, om vi ikke kan få andre til at lave regnskaberne«, siger John Højlund Olsen. Blankochecks Tre forskellige tekniske skoler hjalp så med regnskaberne, indtil et revisionsfirma overtog opgaven. En regnskabsanalyse har vist, at jo færre penge skolen havde, jo flere penge brugte den. Nogen vil sige, at en økonomi- og administrationschef netop ville være en af måderne at få styr på økonomien på? »Verden er fuld af folk, der efterfølgende ved, hvad der skulle gøres«, siger John Højlund Olsen. De daværende revisorer oplyste også om blankochecks i kassen, lønregler, der blev overtrådt, og et lån, direktøren havde taget. Bestyrelsen bad direktøren om at stoppe med blankochecks og gav vedkommende en skriftlig advarsel for lånet. Ifølge John Højlund Olsen var det umuligt at aflønne piloter som instruktører til Undervisningsministeriets takst. Selv om skolen fra 2000 reelt ingen penge havde, købte direktøren fra 1. januar 2001 og et halvt år frem udstyr ind for godt 13 millioner kroner. Han indgik også leje- og leasingforpligtelser for 10,1 million. Det finder revisorerne fra Deloitte & Touche stærkt kritisabelt. »Driften blandede jeg mig ikke i. Lejeforpligtelserne har bestyrelsen besluttet at indgå. Det er muligt, at der er foretaget dispositioner, som vi ikke er bekendt med«, siger han.