En mor med fast natarbejde på pumpefabrikken Grundfos i Bjerringbro havde ikke ret til at tage fri på sit barns første sygedag. Det blev resultatet af en faglig voldgift, som hendes fagforening, Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) og CO-industri havde anlagt mod arbejdsgiveren Grundfos og Dansk Industri. KAD: Dyneløfteri På baggrund af kendelsen slår KAD fast, at forældre med nat eller aftenarbejde ikke længere kan være sikre på, at de kan benytte overenskomstens ret til at holde fri på barnets første sygedag. Forbundssekretær i KAD, Tove Møller Pedersen, er overrasket over kendelsen og understreger, at KAD betragter det som dyneløfteri, hvis arbejdsgiveren har ret til at spørge, om man har andre pasningsmuligheder. KAD rejste sagen, fordi fagforbundet mener, at det er forældrene selv og ikke arbejdsgiveren, der skal vurdere, hvornår det er nødvendigt at passe sit barn på første sygedag. Faren skulle hvile ud Da kvinden kom hjem fra arbejde en morgen sidste år, havde hendes datter høj feber, og moderen passede hende resten af dagen, mens faderen var på job. Om aftenen blev hun enig med sin mand om, at hun skulle tage en fridag på grund af barnets første sygedag, så han kunne få sin nattesøvn og være udhvilet til næste dag, hvor han skulle fra Jylland og på arbejde på Sjælland. Men det mente Grundfos ikke var grund nok til at holde barns første sygedag, og trak derfor medarbejderen i løn for fraværet. Soialt sigte snævret ind »Kendelsen betyder, at såfremt forældre med aften- eller natarbejde har andre pasningsmuligheder, kan de ikke umiddelbart forvente at have ret til barns første sygedag. Dermed er det sociale sigte, som bestemmelsen i overenskomsten burde have, snævret ind og det er meget trist«, siger forbundssekretær Tove Møller Pedersen til Kvindeligt Arbejder Forbunds hjemmeside.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.