Trods de høje huspriser bruger nybagte husejere i øjeblikket en rekordlav del af indkomsten efter skat på netop udgifter til boligen. Gennem de seneste to år er boligbyrden - et udtryk for boligudgifterne i procent af indkomsten - faldet støt fra knap 43 procent til 38,7 procent for en gennemsnitsfamilie, der køber hus med et fastforrentet 30-årigt lån. Det skyldes hovedsagelig, at finansieringen er blevet billigere som følge af faldende renter, samtidig med at danskerne tjener mere. Og så spiller andre faktorer ind, for eksempel at oliepriserne faldt i foråret, så varmeregningerne rundt om i hjemmene bliver lavere. Men nu er der udsigt til en stigning i de lange renter - det bliver altså dyrere at låne til et hus, og dermed er det slut med en faldende boligbyrde, vurderer økonomerne i Nykredit Markets. Højere rente giver lavere priser Slår man op i økonomiske teoribøger, kan man læse, at højere rente resulterer i lavere huspriser. Men de stigende udgifter til finansiering kommer ikke til at sætte en stopper for husprisernes generelle optur herhjemme, mener man i Nykredit. »Selv med en rentestigning på 1 procentpoint er der luft til, at boligpriserne kan stige 5 procent, uden at boligbyrden kommer højere op end 42 procent. Og det niveau har vi jo set, at folk tidligere har kunnet bære, uden at det gik ud over privatøkonomien«, siger seniorøkonom Lars Nørkjær Nielsen, Nykredit Markets. Den faktor, der har størst indflydelse på huspriserne - nemlig arbejdsløshed - spiller ifølge seniorøkonomen en stadig mindre rolle. »Vi har snart set det værste, hvad angår ledigheden. Tværtimod bliver folk rigere og rigere og er villige til at betale de høje priser for huse. Der vil også være den samme efterspørgsel på boliger. Så på trods af en rentestigning er der meget, der trækker i modsat retning af prisfald«, siger Lars Nørkjær Nielsen. Hus steg fire procent på et år Nykredit Markets spår dog ikke om, hvor meget priserne vil stige i de kommende kvartaler. Den seneste statistik fra realkreditbranchen viste, at et hus i gennemsnit steg 4 procent i pris fra 2. kvartal 2002 til 2. kvartal i år. Der er store geografiske variationer. Går man længere ned i tallene, viser det sig , at stigningen i perioden var på hele 10,5 procent i København og kun 2,1 procent på Frederiksberg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























