Som almindelig forbruger står man ofte med det evindelige problem i stormagasinet eller hos isenkræmmeren. Skal man gå efter slagtilbuddene eller de dyrere produkter, der nok sikrer en vis kvalitet, men som samtidig giver ubehagelige lommesmerter. Skal man tro Teknologisk Institut, er det nok alligevel smartest at vælge den sidste mulighed. Instituttet kommer nu med en advarsel mod, hvad det opfatter som potentielt sundhedsfarligt køkkenudstyr. Billige sager fra Asien Ifølge civilingeniør Thomas Zwieg fra instituttets Materialeprøvning kan det i værste fald medføre forøget kræftrisiko. Primært køkkengrej fra Asien står for skud. »Det er fristende at købe køkkenudstyr fra Korea eller Kina, som er meget billigt«, siger Thomas Zwieg: »Men vi må tit konstatere, at disse varer ikke lever op til de mest simple krav, og nogle gange er der direkte urigtige oplysninger på varerne. Der kan for eksempel stå på en gryde, at bunden udviser et lag af titanium, eller at der er fem lags belægning i bunden. Og når vi så tjekker efter, viser det sig, at der i nogle tilfælde kun er ét lag, og at der er ingen eller kun et absolut minimum af titanium i den«. Ophobning af metal Thomas Zwieg peger på, at metallet eller bundbelægningen af og til indeholder stoffer som for eksempel tungmetaller i mængder, som overskrider de anbefalede grænseværdier. Blandt andet rester af PFOA (perfluorooctanoicsyre), som ophober sig i kroppen. »Jeg vil tro, at omkring 80 procent af for eksempel aluminiumsstegepanderne på det danske marked er lavet af en materialekvalitet, som ikke overholder de anbefalede normer. Det løsner sig fra bundbelægningen og ryger med i maden, men forbrugeren kan ikke se med det blotte øje, at der ryger noget af belægningen. Problemet er, at der ikke er lovgivet på området i Danmark, og det er frivilligt, om producenter og importører af kogegrej vil lade deres produkter teste«, siger han. Siden 2002 har fabrikanter derfor kunnet få kvalitets- og sikkerhedslogoet 'Teknologisk Institut. Testet og godkendt produkt til fødevarer' på emballage og i kataloger, når produktet skal markedsføres - såfremt produktet klarer den pågældende test, vel at mærke. Ingen risiko på kort sigt Herman Autrup, professor på Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin på Aarhus Universitet, mener, at man skal passe på med at overdrive risikoen for at udvikle kræft. »Et stof som PFOA er ikke klassisk kræftfremkaldende«, siger Herman Autrup: »Alle stoffer er principielt giftige, men umiddelbart kan jeg ikke se noget sundhedsskadeligt her, når man tilbereder maden ved normale temperaturer. Men det er klart, at man ikke kan gå ind og anbefale sådanne produkter, hvis de overtræder nogle grænseværdier«. Civilingeniør Thomas Zwieg fra Teknologisk Institut er i princippet enig med Herman Autrup i, at der på kort sigt ikke er nogen kræftrisiko ved koge- og stegeredskaberne, hvis man bruger dem i samme omfang som en gennemsnitsforbruger. »Men langtidsvirkningerne er meget mere usikre, fordi stoffer som for eksempel PFOA er mistænkt for at blive opkoncentreret i kroppen. Derfor er der risiko for senere helbredsproblemer«, siger Thomas Zwieg.