Boligejere, der vælger at optage et fastforrentet realkreditlån med afdragsfrihed, skal regne med at lægge ekstra 30.000 kr. oven i deres gæld for hver million kroner, de låner. Det skyldes, at kursen på de nye lån er væsentlig dårligere end på et fuldstændigt tilsvarende lån uden afdragsfrihed. Flere omkostninger Men det er ikke den eneste ekstraomkostning, der er ved at optage et af de nye afdragsfrie lån. Boligejere, der optager et afdragsfrit lån, kommer også til at betale flere penge i administrationsbidrag til realkreditinstituttet. Det skyldes, at bidraget betales som en procentdel af den løbende restgæld. Men da restgælden ikke falder i den afdragsfrie periode, så falder bidraget heller ikke. »Det er uhyre væsentligt, at der bliver fokuseret på disse ekstraomkostninger. De afdragsfrie lån bliver dyrere både på den ene og den anden måde. Jeg tror, at mange vil opdage, at der er tale om en dyr fornøjelse. Som forbruger skal man være meget opmærksom på, at det for realkreditselskaberne handler om, at der skal kroner i kassen«, siger økonom i Forbrugerrådet, Kåre Emtoft. Cheføkonom i Realkredit Danmark, Sune Mortensen, erkender, at kursen på de nye fast forrentede afdragsfrie lån permanent vil være ringere end på et tilsvarende almindeligt lån. »De investorer, der køber en sådan obligation, ved, at de får pengene tilbage over 30 år. Men de ved ikke hvornår, de kommer. Det er denne usikkerhed, der giver en anden pris på de afdragsfrie obligationer«, siger Sune Mortensen. Brug afdragsfriheden Med det nuværende renteniveau ligger kursen på et almindeligt 5 pct. 30 årigt lån på 94,73. Det betyder, at man i dag skal betale 1.078.000 kr. for at låne én million kroner. Vælger man derimod det samme lån blot med ret til afdragsfrihed, er kursen helt nede på 92,24. Dermed bliver man nødt til at låne hele 1.108.000 kr. for at få udbetalt den ene million kroner. Den større restgæld betyder, at man skal betale 1.000 kr. mere om året efter skat på lånet med afdragsfrihed. »Derfor er det også dumt at tage et lån med mulighed for afdragsfrihed, hvis man ikke har tænkt sig at bruge den. Hvis man ikke bruger afdragsfriheden inden for de første syv år, kan det bedre betale sig at tage et almindeligt lån og så lægge om til et lån med afdragsfrihed, når man får brug for det«, siger Sune Mortensen. De syv år skyldes, at de 1.000 kr. ekstra om året skal ses i forhold til, at det koster omkring 7.000 kr. at lægge lånet om. »Man skal altså holde de to ting op mod hinanden«, siger Sune Mortensen. Han mener, at kursforskellen på de to typer lån i visse situationer ligefrem kan vendes til en fordel. Det kan f.eks. være tilfældet, når renten stiger, og det igen bliver aktuelt at udstede lån med en pålydende rente på 6 pct.