Fra onsdag må realkreditinstitutterne sælge afdragsfrie lån, og efter en massiv markedsføringsindsats, har de danske husejere fået smag for den ny afdragsfrihed. En stor del af pengene kommer til at gå til forbrug, viser en spørgeundersøgelse. Tilsagn for 2,5 mia. kr. Tirsdag eftermiddag lå institutternes samlede tilsagn om lån på 2,4 milliarder kroner, og der var fortsat travlt ved regnemaskinerne. »Vi forventer at runde milliarden, inden ugen er gået«, siger pressekoordinator Birgitte Andersen fra Nykredit, der står for en tredjedel af udlånet. De to øvrige sværvægtere, Realkredit Danmark (RD) og BRF Kredit står ligeledes for hver 800 millioner kroner af lånekagen. Nordea Kredit har endnu ikke gjort salget op, og Totalkredit er forsinkede med lånene og kommer først på markedet til november. Intet overblik over formål Institutterne registrerer ikke, hvad den enkelte kunde bruger afdragsfriheden til, men RD har gennemført en spørgeundersøgelse på deres hjemmeside, hvor 1.500 potentielle kunder har svaret på, hvad de vil bruge den månedlige besparelse til. Afdragsfrie lån giver den enkelte husejer flere penge mellem hænderne, fordi lånene giver mulighed for at udskyde afdragene i op til 10 år. Renterne slipper man dog ikke for, men samlet bliver den månedlige ydelse lavere i en periode. Gældsafvikling Ifølge RD's undersøgelse vil flertallet bruge de ekstra penge på at afdrage dyr gæld. 24 procent af de adspurgte er førstegangskøbere, der med fordel kan bruge afdragsfriheden til hurtigere at afdrage deres boliglån i banken, der har en højere rente end realkreditlån. Yderligere peger 20 procent specifikt på, at de vil bruge pengene til at afdrage anden gæld - som billån, forbrugslån eller kontokort. Øger forbrug Men en anden stor gruppe peger på, at de ekstra penge skal gå til forbrug. 20 procent af de adspurgte svarer, at formålet med at gå fra almindelige lån til afdragsfrie lån er at få flere penge mellem hænderne i hverdagen. Netop ekstra forbrug er en af de fristelser, som flere eksperter peger på, at husejerne skal vare sig for. Medmindre man har en stor formue, for eksempel i form af friværdi i huset, er afdragsfrie lån til forbrug en dårlig forretning. »Afdragsfriheden koster noget i forhold til de almindelige realkreditlån, og medmindre man har en meget stærk økonomi, er det kun en god ide, hvis man bruger pengene fra afdragsfriheden til noget bedre«, siger direktør og cand.polit. Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg A/S, der rådgiver private om deres økonomi. Det kan f.eks. være pensionsopsparing, som blot 10 procent af de adspurgte svarer, at de vil bruge pengene på. Også afdrag af dyr gæld er blandt de fornuftige valg. Låntype er oversolgt Samlet set mener Kim Valentin, at reklamerne især på tv op til dagen, hvor lånene bliver frigivet, har oversolgt afdragsfriheden. »Man sælger alt for kraftigt på likviditet og forbrug«, siger han. Selv internt i realkreditbranchen, vurderer en kilde, der ikke ønsker at stå frem, at lånene bliver 'snakket op', at den megen fokus på lånenes lyksaligheder er med til at løbe markedet i gang. Advarsel mod tant og fjas De kunder, der bruger lånene til at øge forbruget, går direkte imod de råd, som realkreditinstitutternes økonomer har givet via medierne. »Det vigtigste er at se det i en større sammenhæng og ikke bruge pengene på tant og fjas«, siger for eksempel RD's cheføkonom Sune Worm Mortensen. Kim Valentin fra Finanshuset peger videre på, at husejerne skal kigge sig godt for, inden de skriver under på et afdragsfrit lån. Større usikkerhed En stor del af besparelsen ved at lægge lån om, stammer nemlig i mange tilfælde fra, at husejeren går fra fast forrentet til lån med variabel rente. De variable lån, flexlånene, er markant billigere, og ekstragevinsten ved at vælge afdragsfrihed er begrænset. For eksempel viser et regneeksempel, at en familie bruger et afdragsfrit lån til at indfri dyr gæld med. Hvis lånet er med fast rente, tjener familien 31.000 kroner. Er lånet med variabel rente, tjener familien - forudsat at renten ikke stiger - 204.000. Langt den største besparelse kommer altså ved at vælge de mere risikable flexlån og ikke på grund af det afdragsfri lån. Jyder mere tilbageholdende Men uanset rådene, er der godt gang i lånene. Især på Sjælland. Og især blandt unge og blandt folk, der nærmer sig pensionen. I Jylland er kunderne lidt mere tilbageholdende med at skubbe gælden foran sig. Gruppen fra 31-40 år tegner sig for næsten en tredjedel af lånene, ligesom de 61-70-årige skiller sig ud i statistikken.