Det har fået mange tæsk gennem årene, og mangen en politiker har rullet med øjnene, når talen er faldet på det. Det danske skattesystem er et yndet mobningsoffer på Christiansborg og er ofte blevet udstillet til spot og spe. Flere valgkampe er blevet udkæmpet med 'det skyhøje danske skatteniveau' som hovedtema, og skatterne er i det hele taget et emne, som optager os alle meget. Eller hvad? Er det forkætrede skattesystem virkelig så elendigt, at vi alle står klar til at svinge øksen og kappe toppen af skatterne, så snart vi får chancen? Svaret på det spørgsmål må blive et højt nej, viser en ny analyse af professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet. Danskerne er imod skattelettelser Undersøgelsen viser, at halvdelen af danskerne er direkte imod skattelettelser, mens kun 34 procent ønsker skattelettelser i den nuværende økonomiske situation. Andre emner ligger os mere på sinde. »Folk vil hellere have fokus på moms og afgifter. Der er ikke noget pres fra befolkningen om skattelettelser. Man har vænnet sig til det nuværende niveau for indkomstskatten og er nogenlunde tilfreds med, hvad det koster«, siger Jørgen Goul Andersen, som også konstaterer, at ønsker om skattelettelser ikke nødvendigvis hænger sammen med folks indkomst. »Det sker først, når vi kommer op i de højere indkomster. Hvis folk tjener over en million kroner, så behøver de selvfølgelig ikke en lommeregner for at finde ud af, at de skal betale meget i skat. Og så begynder man at tænke mere egoistisk. Denne gruppe er imidlertid ikke så stor«, siger professoren. Men hvis danskerne hellere vil have sænket afgifter og moms end høre endnu en opsang om lavere skatter, hvorfor bliver politikerne så ved med at bringe emnet på bane? Urealistisk opfattelse »Politikerne er trods alt ikke mere styret af meningsmålinger end som så. Der er en udbredt politisk opfattelse af, at det vil være fornuftigt at sætte indkomstskatterne ned. Det er også fint, at politikerne siger, hvad de mener, og så må de tage de klø, det giver. Omvendt kan man måske sige, at politikerne ikke er klar over, hvor vælgerne står i denne diskussion, og at man har en urealistisk opfattelse af, hvor højt skatteniveauet er i Danmark«, vurderer Jørgen Goul Andersen. Ikke alle forstår dog danskernes afvisende holdning over for lavere skatter. Søren Rasmussen, leder af skatteafdelingen hos revisionsfirmaet Deloitte & Touche, siger: »Jeg kan simpelthen ikke fatte det, men det hænger nok sammen med, at skattesystemet er blevet helt uigennemskueligt. Man får en skatteberegning, som fylder en side, og der er flere forskellige skatteprocenter til de enkelte tal. Gennemsnitsdanskeren har ikke noget forhold til skatterne, og det er lidt på samme måde som med en telefonregning, som man heller ikke sætter sig ind i. Man registrerer det bare«. Professor Jørgen Goul Andersen regner med, at skatterne fortsat vil have en høj placering på den danske politiske dagsorden i de kommende år. »Jeg tror ikke, at det kommer til at ændre sig. Politikerne tager selvfølgelig bestik af, hvor de har vælgerne, men det er næppe noget, som får dem til at ændre opfattelse. Det handler både om ideologi og muligheden for at markere sig, som vi blandt andet så i sommer, da en række venstrefolk, blandt andre Søren Pind, krævede lavere skatter«, siger Jørgen Goul Andersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























