Tøven med at indgå en ny olieaftale med A.P. Møller - Mærsk har kostet staten skatteindtægter for ti milliarder kroner - penge, som i stedet for er landet i lommerne hos A.P. Møller, Shell og ChevronTexaco. Det fremgår af et notat, hvori økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) forsvarer sin nylige aftale med Mærskkoncernen. Auken kunne have tjent mere Bendt Bendtsens folk har regnet på, hvad aftalen med A.P. Møller ville have givet af ekstraindtægter til staten, hvis aftalen var blevet indgået i 2001, da Svend Auken (S) var energiminister. Beregningerne viser, at staten kunne have tjent ekstra 7,5 mia. kr. i 2001-2003, to milliarder ekstra fra 2004-12 og en milliard ekstra lige efter 2012. Bendt Bendtsen siger, at beregningerne har været meget komplicerede. Han afviser, at de er udtryk for drilleri af forgængeren. »Svend Auken har selv bedt om tallene, så han kan vurdere, hvor god aftalen er«, siger Bendt Bendtsen, der i dag fremlægger et beslutningsforslag i Folketinget. I forslaget beder ministeren partierne sige ja eller nej til aftalen med A.P. Møller - Mærsk. VK-regeringen har på forhånd støtte fra og flertal med Dansk Folkeparti, de radikale og de kristelige. Med redegørelsen forsøger Bendt Bendtsen at svare på nogle af de mange spørgsmål, oppositionen har stillet, siden aftalen blev indgået. Det sker med en række analyser, der blandt andet skal give svaret på, hvordan statens indtægter udvikler sig, hvis der eksempelvis sker ændringer i oliepriser, dollarkurser og produktion. Robust aftale Selv mener Økonomi- og Erhvervsministeriet, at disse analyser dokumenterer, at aftalen er »robust«. Økonom Martin Windelin fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kalder redegørelsen et skridt på vejen. Men regeringen mangler at vise, hvad der sker med skatteindtægterne, hvis der sker større ændringer i oliepriser, dollarkurs og produktion. »Der skal laves flere følsomhedsanalyser«, mener Martin Windelin. Økonomi- og Erhvervsministeriet peger også på, at aftalen giver en andel af overskuddet fra Nordsøen på 61 procent i perioden fra 2004 til 2042. Og det bringer Danmark »væsentligt tættere på niveauet i Norge og Holland«, som det hedder i redegørelsen. Savner analyser Men Martin Windelin mener, at sammenligningen med nabolandene er »upræcis«. Han savner også analyser af, hvor meget A.P. Møller, Shell og ChevronTexaco i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) tjener på oliefelter som Dan, Gorm og Halfdan - sammenlignet med andre felter i Nordsøen. »DUC's felter er de største og mest rentable felter i den danske del af Nordsøen. Opgaven er at stramme beskatningen af dem uden at ødelægge indtjeningen for andre«, siger han. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Svend Auken.