Et lønhop på næsten en procent plejer at vække glæde, men det er ikke tilfældet, når landets 650.000 ansatte i amter og kommuner får godt en ekstra milliard kroner i lønningsposen fra april næste år. Der er nemlig tale om en efterregulering af lønningerne i kommunerne og amterne, fordi der er blevet holdt igen med de individuelle løntillæg i år. Dermed er der endnu en gang lagt op til drama om det kontroversielle lønsystem Ny Løn. Intentionen i overenskomstaftalen fra 2002 var, at kommuner og amter i 2003 skulle give lønstigninger på 1,22 procent i form af lokalt aftalte løntillæg. Det er imidlertid aldrig sket, på trods af at Kommunernes Landsforening (KL) i sommer sendte et brev med en opfordring til landets 271 kommuner om at få gang i udbetalingen af Ny Løn. »Det her ligner ikke livsforlængende behandling til Ny Løn, men snarere passiv dødshjælp. Jeg tror, at det her er dødsstødet til Ny Løn,« siger formand for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Dennis Kristensen, der også er formand for det kommunale forhandlingsfællesskab KTO. »Problemet er, at vi får lønstigningen med 12 måneders forsinkelse,« siger han. Det er andet år i træk, at der skal betales omkring en milliard kroner i efterregulering. Forbundsformanden mener, at nogle kommuner er kommet ind i en ond cirkel. Der bliver holdt igen med løntillæggene, når de stramme budgetter skal forhandles på plads i kommunalbestyrelserne. Det varmer, lige til der så skal findes penge til efterreguleringen, så bliver økonomien strammet en tand til, og fremtidig budgetlægning bliver endnu mere problematisk. Strafafgift år efter år»Mønsterkommunen kommer til at betale to gange. Det undrer mig, at de kommuner, der pænt og ordentligt lever op til overenskomsterne, er villige til at betale strafafgift år efter år«, siger Dennis Kristensen. De kommunale arbejdsgivere i Kommunernes Landsforening (KL) har siden midten af 1990'erne været varme fortalere for Ny Løn, der blev indført i 1997. De individuelle løntillæg er tænkt som en måde, hvorpå man kan holde på gode medarbejdere og tiltrække nye i konkurrence med det private erhvervsliv. Plads til lokale forhandlinger »Vores grundsynspunkt er, at kommunerne ikke kan undvære en lokal løndannelse. Vi skal have et lønsystem, hvor der er plads til lokale og individuelle lønstigninger. Vi er godt klar over, at der har været problemer med Ny Løn, og vi gør os mange overvejelser om, hvordan systemet kan gøres bedre«, siger forhandlingsleder Nanna Abildstrøm fra KL's overenskomstkontor. Problemet for de centralt placerede forhandlere har hele tiden været, at systemet har haft store problemer i praksis. Det er op til landets 271 kommuner og 13 amter at leve op til overenskomstens intentioner, og der er ingen sanktionsmuligheder. Ny Løn er løbet ind i stor modstand blandt de ansatte, hvor løntillæggene blandt andet er blevet opfattet som fedterøvstillæg. I 2002 blev der kun lige akkurat stemt ja til forhandlingsresultatet, som rummede et større element af Ny Løn end tidligere. Godt 51 procent stemte ja, men blandt lærere, gymnasielærere og sygeplejersker var der stort nejflertal. Ny Ny Løn i nye overenskomster Der skal forhandles nye overenskomster i 2005. Og det bliver uden Ny Løn i den nuværende form, forudser Dennis Kristensen. Han vil dog ikke fuldstændig afskrive et system med individuelle løntillæg. »Men det skal være et mere styret system. Det peger i retning af en puljeordning, hvor kommunerne har pligt til at dele en bestemt sum penge ud til de enkelte faggrupper,« siger han.