Landene omkring Østersøen, minus Rusland, afleverer senere i denne uge en ansøgning til FN's søfartsorganisation, IMO, om at give Østersøen status som særligt beskyttet område, samme status som Vadehavet har. Ansøgningen afleveres efter mere end to års intens arbejde og efter hårde forhandlinger i kulisserne, hvor Rusland har kæmpet imod forsøget på at give det belastede søområde en særstatus. Vil skærpe lodsregler Siger IMO ja til ansøgningen, vil det lette vejen for at få standset de gamle enkeltskrogede tankskibe. Fra dansk side er der således allerede planer om at forsøge at få skærpet lodsreglerne for de danske farvande, hvis særstatussen kommer i hus. »Når man har status som særligt beskyttet område, giver det en række muligheder for at indføre særtiltag, som vil øge sikkerheden i området. Fra dansk side arbejder vi f.eks. på at få skærpet lodsreglerne. Hvis Østersøen får særstatus, vil vi som det næste sende en ansøgning af sted til IMO omkring brugen af lods«, siger kontorchef Jørgen Magner fra Miljøstyrelsen. Han er i Helsingfors i disse dage for at mødes med kolleger i HELCOM, der er Østersølandenes organisation, der arbejder for at sikre havmiljøet. En tom skal Men selv om Østersølandene går enegang, så rækker det ikke, mener Greenpeace. »Ansøgningen om særstatus er nærmest en tom skal. Man sætter slet ikke ord på det, man gerne vil opnå, f.eks. et stop for brugen af enkeltskrogede tankskibe og krav om at kunne retsforfølge ejerne af skibe, der forulykker. Så der er klare mangler«, siger Dina Litvinov, der er ansvarlig for havkampagnerne i Greenpeaces nordiske afdeling. Alle var enige Arbejdet med at give Østersøen status som særligt beskyttet havområde blev indledt i 2001 efter en skibskollision, som endte med et stort olieudslip fra tankskibet 'Baltic Carrier'. Det uheld fik alle Østersølandene til at sætte sig sammen for at diskutere, hvordan man kunne forhindre nye lignende uheld. Mødet, der fandt sted i København, endte med, at alle ni lande med kyster ud til Østersøen, herunder Rusland, besluttede at arbejde videre med planer om at få givet Østersøen særstatus som særligt beskyttet område, et arbejde, der skulle ske i HELCOM-regi. Planen var, at forarbejdet skulle være færdigt, når miljøministrene fra Østersølandene skulle mødes i Bremen i juni 2003, så man dér kunne beslutte at sende en ansøgning af sted til FN's søfartsorganisation, IMO, der står for den formelle tildeling af status til havområder. »På Bremen-mødet meddelte de russiske repræsentanter pludselig, at de ikke kunne støtte, at der blev sendt en ansøgning til IMO i HELCOM-regi. For os andre var det en stor overraskelse, eftersom arbejdet var sket efter en enig beslutning, som også Rusland havde støttet«, siger kontorchef Jørgen Magner, der deltog i mødet i Bremen. Igen overraskelser på bordet Det russiske afslag fik Sverige til at reagere. Den svenske miljøminister tilbød at gå i spidsen for det fortsatte arbejde, så ansøgningen senere kunne blive sendt af sted på vegne af Østersølandene - men uden for HELCOM-regi. Det kompromis blev accepteret - også af Rusland - og Sverige har siden stået i spidsen for arbejdet. I september 2003 skulle repræsentanterne for landene omkring Østersøen mødes i Stockholm for at beslutte at sende ansøgningen af sted til IMO. Men igen kom der overraskelser på bordet. Russisk enegang »Rusland lod meddele, at man heller ikke ville acceptere en ansøgning afsendt af Østersølandene. I stedet ville man analysere situationen yderligere, men det var jo det, vi havde gjort de sidste mange måneder«, siger Jørgen Magner fra Miljøstyrelsen. En måned senere mødtes landene omkring Østersøen så igen. Og her blev det besluttet, at landene - minus Rusland - ville sende deres egen ansøgning af sted. Ansøgningen omfatter så hele Østersøen, minus de russiske kyststrækninger ud for Kaliningrad og Skt. Petersborg. Det er usikkert, om IMO siger ja til ansøgningen. Det afgøres først til efteråret 2004.