Naturfolk raser over nye fiskekvoter

Eksperter siger, at torsken er truet, og har anbefalet et totalstop for fangst af den populære fisk. - Foto: AP
Eksperter siger, at torsken er truet, og har anbefalet et totalstop for fangst af den populære fisk. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Kortsigtet og visionsløs. Sådan lyder reaktionen fra Verdensnaturfonden, efter at EU's Ministerråd fredag bøjede sig for fiskeindustrien og fiskernes krav og lempede på det oplæg til nye fiskekvoter, som Kommissionen havde lagt frem. Generel reduktion på 16 procent Den nye aftale indebærer en generel reduktion af kvoterne 16 procent. EU-Kommissionen havde lagt op til endnu større beskæringer, så på den baggrund betegnes forliget som en sejr for fiskerne. Fiskerne har fået større rødspættekvoter end planlagt, og kvoten for tunge og kuller er væsentlig bedre end udgangspunktet. I Kattegat er torskekvoterne beskåret kraftigt, mens de er uændrede for Nordsøen og Skagerrak. Desuden er der lagt en langsigtet genopretningsplan for torsk og rødspætte. »Igen i år har EU's fiskeriministre udvist manglende evne til at indgå langsigtede løsninger. Kvoterne giver en kortsigtet gevinst, men ingen forsikringer om genopretning for fiskebestande og fiskerier«, siger fiskerimedarbejder i Verdensnaturfonden Espen Nordberg til Ritzau. Eksperter anbefalede totalt stop Biologer fra Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES havde anbefalet et totalt stop for torskefiskeri i hele EU, fordi arten er truet. Torsken har brug for fred til selv at genoprette bestanden. Det råd fulgte ministrene ikke. Herhjemme har fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) været udsat for skarp kritik fra fiskerne, der har slået på, at EU's udspil ville betyde, at mange fiskere ville gå fallit. Nu roser fiskerne for at have stået fast i forhandlingerne. Fiskerne mener desuden, at deres protestaktion i København onsdag, hvor 100 kuttere lagde til kaj, har båret frugt. Ministeren har lyttet, mener de. EU splittet om kvoter Forhandlingerne afslørede, at EU er stærkt splittet om fiskerikvoterne. På den ene side stod ministrene fra Spanien, Danmark, Frankrig og Storbritannien, der alle kæmpede for deres nationale industrier og gik imod stramme restriktioner på kvoterne. På den anden side stod Tyskland og Sverige, der ønskede at følge biologernes forskningsresultater. Verdensnaturfonden kalder ministrenes beslutning for visionsløs. Genopretningsplanen er blevet svækket, og overfiskeriet vil fortsætte, siger fonden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her