Det skal være muligt at handle ind i supermarkedet og købe nyt tøj i forretningerne, den første søndag i måneden. Det mener en stribe erhvervsorganisationer med blandt andre De Samvirkende Købmænd, Coop Danmark og HK/Handel, der vil af med den nuværende lukkelov, som de mener er for bureaukratisk. »De nuværende søndage, som butikkerne frit kan fastsætte, har været forvirrende for vores kunder, medarbejdere og butikker. Med denne model ved kunderne præcis, hvornår de kan købe ind om søndagen og medarbejderne ved, hvornår de skal arbejde«, siger adm. direktør H. C. Madsen, Coop Danmark i en pressemeddelese. Opfording fra erhvervsministeren Coop Danmark, der står bag Brugsen, Kvickly, Fakta og Irma støtter forslaget, mens både Magasin og Dansk Supermarked med Føtex og Bilka er imod. I alt står 31 organisationer bag indstillingen til en ny lukkelov, der er sendt til erhvervsminister Bendt Bendtsen. Dermed har de efterkommet en anmodning fra Bendt Bendtsen, der flere gange har opfordret erhversorganisationerne til at komme med et udspil til lukkeloven, der skal revideres i 2004 eller 2005. HK støtter forslag Det nye udspil, er en yderligere liberalisering af den nuværende lukkelov, men organisationerne fastholder, at der fortsat er behov for en lukkelov i Danmark. Derfor er HK/Handel, der har valgt at støtte oplægget heller ikke ubetinget begejstret. »Forslaget om yderligere liberalisering er ikke vokset i vores have. Vi havde helst set loven videreført uden flere åbne søndage, men vi gør en dyd ud af nødvendigheden, når det er det, detailhandlens organisationer kan enes om« , siger HK/Handels formand Jørgen Hoppe i en pressemeddelese. Han påpeger, at det nye forslag er langt mere overskueligt, og er nemmere at administrere og kontrollere. »Med en aftale, der rækker langt ud i fremtiden, har vi sikret, at der på en gang tages hensyn til såvel forbrugerne, de erhvervsdrivende og ikke mindst til de ansatte«, siger Jørgen Hoppe. Ingen begrænsninger for salg af spiritus Forslagsstillerne vil endvidere fjerne begrænsningerne i, hvornår butikkerne må sælge øl, vin og spiritus. Også den såkaldte havneregel skal fjernes, ligesom der skal findes en løsning for butikker, der ligger lige på omsætningsgrænsen for, om de må holde åbent hver søndag eller ej.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
»Han er virkelig intelligent og en meget snu politisk aktør«, og han kan blive et kæmpe problem for Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview