Dansk Arbejdsgiverforening (DA) havde en helt central placering, da det i 1995 og 1996 i praksis blev besluttet, hvor meget for eksempel folkepensionen skal stige ved den årlige regulering, og hvor meget vi alle sammen skal betale i skat. Det kom frem under den såkaldte Scharlasag, da en række embedsmænd fra Finansministeriet onsdag var en tur i vidneskranken. Ifølge den oprindelige lov fra 1990 skulle den årlige regulering af skattegrænser og overførselsindkomster følge udviklingen i LO-lønningerne under DA-området. I 1993 besluttede DA imidlertid at lægge sin statistik om, så den også kom til at omfatte funktionærer. Problemer med at beregne lønudvikling Det betød en række problemer med at beregne den lønudvikling, som skulle danne grundlag for beregning af satsreguleringsprocenten. Men i stedet for selv at sætte dagsordenen med udgangspunkt i loven og den hidtidige praksis, overlod Finansministeriet det fuldt og helt til DA at definere, hvordan den nye statistik skulle skrues sammen. »Der var ikke tale om en egentlig forhandling, men om en fastlæggelse af, hvad der skulle med i lønbegrebet. Det var DA, som havde ekspertisen. Selv havde jeg ingen forudsætninger med hensyn til lønstatistik, så jeg var åben for deres viden«, forklarede Helle Juhler-Kristoffersen, der sad alene som sagsbehandler på området. Hun fik heller ikke nogen hjælp fra sin chef, daværende kontorchef og nuværende administrerende direktør for Berlingske Tidende Anders Kronborg. Han forklarede til retten, at han ikke var med til møderne, hvor man afklarede lønbegreberne, og at han heller ikke havde foretaget beregninger af de mulige alternativer. »Jeg har sikkert henvist til DA«, forklarede Anders Kronborg. Afløsning gjorde det værre Bedre blev det ikke, da cand.polit. Søren Aagesen i foråret 1996 afløste Helle Juhler-Kristoffersen som sagsbehandler på et tidspunkt, da det nye lønbegreb endnu ikke var på plads. »Som ny sagsbehandler havde jeg ikke den fornødne ballast til at lave præcise vurderinger. Derfor mente jeg som udgangspunkt, at man burde tage DA's valg af metode«, forklarede Søren Aagesen. Han forklarede også, hvorfor Finansministeriet havde taget DA med på råd, da ministeriet i 1997 for første gang offentliggjorde, hvordan man foretog lønberegningen. Det skete i form af en såkaldt beregningsbekendtgørelse. »Det er klart, at vi var nødt til at indrette os efter, hvad der var muligt«, forklarede Søren Aagesen med henvisning til DA's statistik. Beregningen af lønudviklingen er et af de centrale punkter i Scharlasagen. Scharla Nielsen mener, at den valgte metode er i strid med satsreguleringsloven. Det skyldes bl.a., at DA sorterer en række virksomheder fra - blandt andet dem med de højeste lønstigninger - og fordi metoden reducerer antallet af funktionærer og dermed ikke afspejler den reelle lønudvikling i samfundet. Afhøringerne afslørede i øvrigt, at ansvaret for forvaltningen af satsreguleringsloven, som styrer milliardudgifter på finansloven, har været overladt til hurtigt skiftende embedsmænd på fuldmægtigniveau.