Det duer ikke at vedtage sin egen løn uden om medlemmerne. Pædagogernes fagforbund, BUPL, nærmer sig et opgør med det hidtidige princip for fastsættelse af løn og fratrædelsesgodtgørelser, hvor de tillidsvalgte i hovedbestyrelsen selv bestemmer størrelsen på deres løn. 'Menige medlemmer skal bestemme' Fremover skal de 57.000 menige medlemmer have en finger med i spillet. »Det er efter min bedste overbevisning de menige medlemmer, der skal bestemme, hvad vi og de øvrige tillidsvalgte skal have i løn«, siger forbundets nyvalgte formand, Birgit Elgaard. Hun understreger, at ændringsforslaget kun kan komme fra BUPL's lønudvalg, som består af tre menige medlemmer. Granskning af ordninger Frem mod forbundets ordinære kongres i november skal udvalget granske lønningerne og komme med forslag til ændringer af de kontroversielle fratrædelsesordninger, så politisk valgte ikke længere kan få udbetalt gyldne håndtryk, når de skifter fra et job til et andet inden for fagbevægelsen. Samtidig skal udvalget altså se kritisk på, hvordan lønnen til tillidsvalgte fastlægges. Hidtil har det været de 41 medlemmer af BUPL's hovedbestyrelse, som har bestemt deres egen og de øvrige politisk valgte tillidsfolks løn. Habilitetsproblemer Og dét skaber et habilitetsproblem, mener Birgit Elgaard: »Vi kan ikke have, at en tillidsvalgt sidder og skal stemme for sin egen løn. Det skal fremover være de enkelte medlemmer, der skal beslutte det. Fagforeningen er jo medlemmerne, og de skal selvfølgelig være med til at fastlægge lønnen for deres tillidsrepræsentanter. Det skal være synligt og tydeligt fra bund til top«. Endnu er planen kun på idéstadiet, og Birgit Elgaard vil af samme årsag ikke sige, om det i praksis vil betyde, at lønnen fremover skal til urafstemning blandt forbundets 57.000 medlemmer. Dét skal besluttes på kongressen i november. Men ideen vækker opmærksomhed blandt eksperter og andre fagforbundsfolk. 'Sund' tankegang Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet kalder det sundt, at lønningerne skal tages op i en bredere forsamling. Han siger: »BUPL har været så meget ude at gynge, at det er fornuftigt i forhold til medlemmerne. Men det er nok umuligt helt at undgå habilitetsproblemer, og der vil også være problemer med at udføre det i praksis«. Jørgen Steen Madsen har svært ved at se, hvordan man i praksis vil sende et detaljeret lønbudget til afstemning. I stedet vurderer han, at medlemmerne kan tage stilling til nogle overordnede principielle forhold, som man eksempelvis gør i forbindelse med kommunalreformen. Vækker interesse hos FOA I det store forbund for offentligt ansatte FOA vækker BUPL's tanker om at give de menige medlemmer indflydelse på lønnen interesse hos formand Dennis Kristensen. »Man skal overveje alle tiltag, der kan bringe beslutninger tættere på medlemmerne«, siger han. Selv får han fastsat sin løn af de mange hundrede delegerede på forbundets kongres, som det sker i de fleste fagforbund. Tvivler på det kan lade sig gøre »På en kongres er det jo delegerede, der stemmer. Det er altså indirekte demokrati, og det har vi desværre alt for meget af i fagbevægelsen. Men det direkte demokrati kan jo godt lade sig gøre ude i de lokale fagforeninger, hvor lønnen fastsættes på en generalforsamling, og alle kan møde op og stemme«, siger Dennis Kristensen. Han deler dog Jørgen Steen Madsen skepsis over for den praktiske udførelse og fastslår, at det afgørende er, at der er åbenhed omkring lønningerne, og at medlemmerne kan gøre indsigelse.