Små, gule og søde. Noget så almindeligt som dåsemajs - men alligevel genstand for smil, jubel og pæne ord fra industrien og landbruget. EU ophæver nemlig nu et fem år gammelt stop for nye genmodificerede (gmo) fødevarer til forbrugernes middagsborde. Det er den første gmo-afgrøde, der er godkendt, efter at tilladelserne i 1999 blev sat midlertidigt i stå på initiativ af blandt andre Danmark. Majsen fra den schweiziske industrikoncern Syngenta kan blive lanceret som ingrediens i færdigretter, som kolber eller på dåse. Majs alias bt-11 Majsen under navnet bt-11 har fået ændret sine gener, så skadedyr ikke angriber den. EU-kommissionens tilladelse til at importere bt-11 gælder i 10 år. »Vi mener, at det er godt, vi nu får ensartede regler over hele verden«, siger forskningsdirektør Leif Kjærgaard i en meddelelse fra den danske fødevaregigant Danisco, der leverer størstedelen af det sukker, forbrugerne hælder i kaffen og kagerne. Leif Kjærgaards pointe er, at europæiske virksomheder skal have de samme vilkår som amerikanske og asiatiske virksomheder til at udvikle og sælge gmo-produkter. Den type varer skal ligesom bt-11 mærkes, så forbrugerne kan skelne dem fra traditionelle afgrøder. Positiv industri Selv skrinlagde Danisco et projekt med at genmodificere en roe efter protester. Men selv om organisationer som Greenpeace opfordrer til, at de enkelte EU-lande forbyder Syngentas bt-11-dåsemajs, er industrien stærkt positiv over for den nye europæiske åbenhed over for genmodificerede fødevarer til mennesker. »Vi synes, at det er godt for den danske fødevareindustri, fordi det er afgørende for, om virksomheder tør bruge penge på at forske i genteknologien. Det er altså nødvendigt, hvis danske fødevarevirksomheder skal klare sig i konkurrencen. De beskæftiger næsten hver femte dansker på arbejdsmarkedet«, siger Henrik Schramm Rasmussen, konsulent i Dansk Industri. Han mener, at danske virksomheder er bag efter udviklingen i USA, Japan og Kina, hvis virksomheder længe har forsket i genteknologi. Ifølge Henrik Schramm Rasmussen vil forbrugerne komme til at se flere af den type produkter. I Landbrugsraadet er man også tilfreds med, at forbuddet bliver ophævet. »Vi mener, at efter den grundige behandling er reglerne nu klar til, at man kan sige ja til den slags produkter. Vi har jo længe været vant til at bruge gmo-produkter som foder til dyrene«, siger Henrik Høegh, medlem af Landbrugsraadets præsidium. Han håber, at ophævelsen af stoppet for gmo-fødevarer til mennesker vil give mulighed for, at danske landmænd kan få lov til at plante genmodificerede afgrøder på deres marker. EU-landene har stadig det store slagsmål til gode om GMO. Nemlig når unionen skal sige ja eller nej til at give landmændene lov til plante gmo-afgrøder på markerne.