Tag et billigt, afdragsfrit lån og høvl af den dyre studiegæld, billånet, eller sæt boligen i stand. Hvis man da ikke vælger at købe Gucci tasker og rødvin for pengene. Det er tilbuddet til de danskere, der vælger at tage et afdragsfrit lån i deres kreditforening - hvad enten det er nye boligejere eller eksisterende lån, der bliver lagt om. Populære lån Og det er et tilbud, rigtig mange danskere har taget til sig. Siden de afdragsfrie lån blev introduceret 1. oktober 2003, er antallet af lån eksploderet: Fra første kvartal til andet kvartal af 2004 er lånene i kroner og øre steget med 40 procent. »Det er jo et nyt produkt, som er ved at finde et mere naturligt niveau. Og der kan sagtens komme yderligere vækst«, vurderer Anders Møller Christensen, vicedirektør i Danmarks Nationalbank. Snart hver femte lån At festen ikke stopper her, bekræftes af branchens forventninger. I dag udgør de afdragsfrie lån 14 procent af værdien af alle de lån, der bliver udstedt. Realkredit Danmark tror på, at det tal er steget til 20 procent inden årets udgang. Det betyder, at på hver femte krone, kreditforeningerne låner ud, vil der kun blive betalt renter. Selve lånet bliver der ikke betalt tilbage på. »Det er gået en anelse hurtigere, end vi forventede. De afdragsfrie lån giver fleksibilitet i privatøkonomien. Og at man ikke betaler af på sit lån, betyder ikke, at man ikke sparer op. Det er bare et spørgsmål om, at pengene ikke havner i boligen«, siger Jacob R. Nielsen, økonom i Realkredit Danmark. Bruges til at eliminere dyrere lån To ud af fem kunder i Realkredit Danmark bruger de penge, der bliver til rådighed ved at tage et afdragsfrit lån, til at betale af på andre lån, der typisk er meget dyrere. Det kan være gammel studiegæld, billån eller et Magasinkort, der er løbet løbsk. Andre bruger penge på et nyt køkken - og hæver dermed også værdien af boligen. »Hvis alle pengene gik til rødvin og større bøffer, kunne det være uheldigt. Det handler om at få dem placeret rigtigt. Og det er ikke en særlig stor andel, der går til forbrug«, siger han. Og det må det heller ikke være. Det er nemlig ikke, hvor meget der bliver lånt afdragsfrit, der er afgørende, men hvem der låner. »Man må håbe, folk benytter lånetyperne med omtanke. Folk skal kunne klare et fastforrentet lån«, siger Thomas V. Pedersen, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Kun branchen har statistik Men faktisk findes der kun branchens egne undersøgelser af, hvem der tager de afdragsfrie lån. »Vi har ikke statistik over, hvordan lånene fordeler sig på de enkelte husholdninger. Det mest dybtgående er deres undersøgelse, og den giver ikke et entydigt billede, ud over at der er en overrepræsentation af de 50-60-årige og mange unge«, siger Anders Møller Christensen fra Nationalbanken. Han understreger, at rådgivningsbehovet hele tiden bliver større, i takt med at der er mange nye lånetyper, mulighed for at tage rentetilpasningslån - samtidig med at renterne i øjeblikket er historisk lave. Alt sammen noget, der kan give en forjættende lav månedlig ydelse. »Hvis rådgivningen ikke har været god nok, kan man være bekymret for, at nogle kommer i problemer. Men i så fald vil der være tale om enkeltpersoner, ikke om et samfundsproblem«, siger han. 'Sund fornuft' For han anerkender fuldt det hensigtsmæssige i lånene: »I den udstrækning at man bruger det til at betale dyrere bankgæld af, så er det bare almindelig sund fornuft«, siger Anders Møller Christensen, der ikke er bekymret: »Godt nok er der en del, der tyder på, at privatforbruget er steget på det sidste, men det har også ligget relativt underdrejet siden 1998«. Det ansvar er man sig bevidst i branchen. Det er nemlig både i kundens og realkreditinstituttets interesse, at lånet bliver betalt tilbage.