Natten til søndag mister den danske natur en gylden chance for genopretning efter årtiers tilbagegang for dyr, planter og insekter. Danmark fraskriver sig retten til at bruge op mod 740 mio. kr. til naturen i 2005 og mange år frem. EU-kommissionen har sat 1. august som deadline for svar på, om de enkelte medlemslande vil bruge op mod ti procent af EU's landbrugsstøtte til naturformål. »Vi vil ikke bruge ordningen«, lyder beskeden fra Kongeriget Danmark. Yes, Minister Bag afvisningen står Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Flertallets afgørelse betyder, at Prins Joakim, Mariann Fischer Boel og andre landmænd og -kvinder fremover samlet modtager omkring 7,4 mia. kr. om året i EU-bistand. Uden bindinger. Den fordeling af de 7,4 mia. kr., landbruget tidligere har brystet sig af at have lavet for regeringen, står fast. VK-regeringens nej til at bruge særordningen gælder, indtil reglerne bliver lavet om. Det har efter alt at dømme lange udsigter. EU-kommissionen blev nemlig for lidt over et år siden presset til at skrive muligheden for at gavne naturen via en særordning ind i EU's landbrugsreform. To lande stod bag ønsket om en undtagelse fra det overordnede princip om, at hele landbrugsstøtten skal gives uden modkrav. Sverige ville begunstige sine bjergbønder, og Storbritannien ville holde en stalddør åben for støtte til skotske kvæg. De svensk-britiske krav blev til en ordning, der i sin bureaukratiske kompleksitet må få departementschefen i tv-serien 'Yes, Minister' til at smile skadefro i sin himmel. SF's miljø- og fødevareordfører, Jørn Jespersen, erkender, at slaget er tabt i denne omgang. »VK-regeringen har sagt nej til 740 millioner kroner til naturen uden en ordentlig politisk behandling og uden begrundelser. Det bedste, vi kan håbe på, er et andet flertal i Folketinget efter næste valg«, siger Jørn Jespersen, der har forsøgt at presse fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) til det sidste. Konkrete forslag For eksempel har Jørn Jespersen forsøgt at fritte Mariann Fischer Boel for svar på, hvorfor regeringen ikke - som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening - ønsker at kanalisere nogle af EU-pengene over i økologi, færre sprøjtegifte og naturplaner på gårdene. Mariann Fischer Boel henviser i sit svar til en redegørelse, hun gav 14. juli på et samråd i fødevareudvalget. I den fortæller ministeren, at både EU-kommissionen og Danmark er imod særordningen. Og at miljøet bliver tilgodeset ved, at en stigende del af landbrugsstøtten bliver flyttet over til EU's landdistriktspulje i årene 2005-07. Derudover klandrer Mariann Fischer Boel ordningen for at være for både bureaukratisk, kompleks og yderst besværlig. »Uanset hvordan vi vender og drejer det, og ligegyldig hvilke formål de tilbageholdte beløb skal gå til - økologi, afgræsning, reduktion af pesticidforbruget eller naturplaner - så vil det i praksis være umuligt at bruge ordningen fornuftigt«, mener Fischer Boel. Siden samrådet har hun bedt EU-kommissionen overveje mere fleksible regler, men et svar er ikke dukket op med posten fra landbrugskommissæren i Bruxelles. Heller ikke Danmarks Naturfredningsforening har fået svar på en appel om indgriben fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Statsministeren er ligesom fødevareministeren på ferie. »Qua statsministerens passivitet kommer der altså ikke til at ske noget. Fødevareministeren har truffet sin beslutning. Hun vil ikke bruge landbrugsstøtte til at gavne naturen«, siger afdelingsleder Thomas Færgeman fra Danmarks Naturfredningsforening, der nu håber på ændrede regler fra EU's landbrugskommissær. Salg af skov - igen På den danske politiske hjemmebane vil SF ifølge Jørn Jespersen forsøge at få afklaret, hvad Dansk Folkeparti mener. Det kommer til at ske ved, at SF foreslår i Folketinget, at regeringen forpligtes til at finde 740 mill. kr. til naturen. Miljøordfører Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti har i ugens løb talt varmt for mange flere penge til naturen via ti procent-ordningen. Den udmelding viste sig at være varm luft, og nu taler Jørn Dohrmann om at skaffe penge på anden vis. Dog næppe på den måde, SF forsøger at provokere. »Hvis staten skal bruge 740 mill. kr. på naturen, så bliver vi nødt til at skære ned på sygehuse, ældre eller de svage, og det vil vi ikke være med til«, siger Jørn Dohrmann, der ligesom Mariann Fischer Boel afviser at bruge 740 mill. kr. af landbrugsstøtten til natur, fordi reglerne er »for bureaukratiske«. Som et alternativ peger Jørn Dohrmann på, at regeringen har besluttet at afsætte ekstra fire gange 50 millioner kroner til natur fra 2005 til 2008, og at amterne kan få de penge til at avle ved at søge om EU-støtte til konkrete projekter. »Vi kan også sælge flere skove og plantager«, siger Jørn Dohrmann og gentager hermed et af elementerne fra sidste års aftale om finansloven mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Endnu har salg af statsskov ikke indbragt en eneste krone. »Forarbejdet skal gøres grundigt«, siger Jørn Dohrmann.