1.041 østeuropæere har fået arbejdstilladelse i Danmark, siden de 10 nye EU-lande officielt trådte ind i samarbejdet 1. maj. Ifølge ambassaderåd Kjeld Frandsen i Estland er der tale om »et meget beskedent antal henvendelser«. Og konsul Lisbeth Kofoed fra ambassaden i Vilnius i Litauen vurderer, ifølge SiD's nyhedsbrev, at antallet kun er vokset beskedent - samt at forspørgslerne endvidere kun drejer sig om sæsonarbejde. På ambassaden i Warszawa har man endda oplevet et fald i antallet af ansøgere i andet kvartal af 2004 i forhold til første kvartal. Ingen bekymring I alt 2.200 statsborgere fra de nye EU-lande har søgt om arbejdstilladelse - heraf har godt 1.000 fået afslag. Dermed bliver bekymringerne fra flere fagforbund gjort til skamme. Blandt andre har byggearbejderne i BAT-Kartellet krævet skrappere kriterier for uddelingen af arbejdstilladelser af frygt for, at de østeuropæiske arbejdere ville skærpe konkurrencen om de danske jobs. Men fra SiD lyder der beroligende ord: »Jeg tror, at det i stort omfang er sæsonarbejde som eksempelvis bærplukning, hvor østeuropæerne i et vist omfang har afløst unge mennesker fra middelhavslandene«, siger Morten Fischer-Nielsen, forretningsfører for gartnerne i SiD. Tre ud af fire inden for gartneri Næsten tre fjerdedele af alle arbejdstilladelser udstedes til arbejde inden for gartneri og landbrug. Flest tilladelser er udstedt til lønmodtagere fra Litauen og Polen. De udgør tilsammen næsten 80 procent af alle tilladelser. Det er de særlige danske overgangsbestemmelser, den såkaldte Østaftale, der fordrer, at borgere fra de nye EU-lande skal have arbejdstilladelse for at kunne arbejde på det danske arbejdsmarked.