Danmark ligger i topklasse på genteknologisk planteforskning. Det kan bidrage til folkesundheden. Potentialet for at skabe virksomheder og dermed arbejdspladser er stort. Viden om området er nødvendig - og det kræver offentlig støtte. Men trods rosen er der ikke udsigt til megen støtte fra Højteknologifonden - den nye store pengekasse til forskning: Det er ikke nødvendigt, at fonden sætter midler af til planteforskningen, vurderer Forskningsministeriet. Forskningen finder nemlig allerede sted på Landbohøjskolen, Danmarks JordbrugsForskning og Forskningscenter Risø, lyder begrundelsen i det oplæg til fondens arbejde, som ministeriet publicerede i sidste måned. Men den konklusion ser forskere som en politisk kortslutning. »Højteknologifonden har fuldstændig overset planteområdet. Man argumenterer med, at det går jo meget godt, så de har ikke brug for støtte. Men så er det jo netop det, man skal støtte«, siger forskningsprofessor Preben Bach Holm, Danmarks JordbrugsForskning. Det smerter den genteknologiske planteforskning hårdt, fordi området i forvejen er økonomisk udsultet. »Hvis man skal løfte sådan et område, er der brug for, at man laver en væsentlig satsning og afsætter en stor klump penge til det. Og det har der ikke været til bioteknologi de sidste år. Og slet ikke inden for det her område«, siger lektor Jens Stougaard, medlem af Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd (SJVF). Politisk frostvejr Der findes to typer af offentlige penge til forskning: Den ene er de 'frie' midler til grundforskning, der ikke må øremærkes. På den anden side bliver der oprettet 'strategiske' puljer som Højteknologifonden, der er målrettet til bestemte indsatsområder. Konkurrencen om de frie midler til grundforskningen er skrap: Der er kun råd til at finansiere omkring 10 procent af de mange projekter, der søger. Men fem ud af ti havde været værd at støtte. »Hvis det kun er hvert femte støtteværdige projekt, der er forskerpenge til, så er der mange unge forskerdrømme, der brister. Det er hinsides kvalitetskontrol«, siger Peter Ulvskov, forskningsleder i Danmarks JordbrugsForskning. Derfor er man afhængig af de strategiske puljer, der kan skifte indhold efter politiske vinde. Og det har kunnet mærkes, at genteknologidebatten har været et kontroversielt emne. »Der har været en nedprioritering politisk, når det gælder strategiske bevillinger. Men ikke på grundforskningen«, siger Mogens Flensted-Jensen, professor i matematik på KVL, og gennem seks år var formand for Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd. Nulvækst Det er ikke bare i Danmark, at pengene mangler. På europæisk plan er billedet værre. EU's store forskningsprogrammer fokuserer ikke primært på højteknologiske områder som genteknologi. »Tidligere har man haft en del initiativer. Men planteområdet er om ikke faldet helt ud, så i hvert fald langt fra den position, det havde tidligere«, siger Jens Stougaard. Forskerne håber, at Højteknologifondens bestyrelse, der endnu ikke er nedsat, kan overtales til at støtte området: »Vi håber og tror på, at det sidste ord ikke er sagt i den sag. Jeg har en tyrkertro på, at fornuften vil sejre, at man i sidste ende godt vil satse på den gode forskning«, siger Peter Ulvskov. Han arbejder selv med genteknologisk planteforskning. I Videnskabsministeriet maner man til besindighed. Formuleringerne skal ikke læses så kategorisk: »At forskningen ikke er afhængig af Højteknologifonden, betyder ikke, at området ikke skal have penge. Intentionen har været at sige, at dette område har potentiale, og så er det i sidste ende fondens bestyrelse, der bestemmer over pengene«, siger Gunvor Nielsen, specialkonsulent i Videnskabsministeriet.