Danmarks Radio vidste allerede i 1999, at det var tvivlsomt, om budgettet for prestigebyggeriet DR Byen i Ørestad holdt vand. Da byggeriet blev besluttet, advarede byggerådgiveren nemlig DR's bestyrelse om, at prisen kunne blive flere hundrede millioner kroner højere. Men den vurdering står ikke i det aktstykke, som medlemmerne af Folketingets Finansudvalg blev præsenteret for, da de blåstemplede DR's byggeplaner med en milliardstor lånegaranti. DR skal bruge pengene til det nye domicil, der samler TV-Byen og Radiohuset. Budgettet er skredet Aktstykket er det grundlag, Folketinget gav lånegarantien på - og afgørende for, at byggeriet kunne gå i gang. Her står, at prisen på DR Byen er 3 mia. kr. »Da budgettet blev lagt, sagde vores rådgiver, at beløbet på 3 mia. kr. var usikkert. Det kunne enten blive 15 procent dyrere eller 10 procent billigere. Det vidste DR's bestyrelse, men det er korrekt, at det ikke fremgår af aktstykket«, siger Finn Aaberg, der var formand for bestyrelsen i 1999. Han er nu i spidsen for det udvalg, der står for byggeriet. En ekstraudgift på 15 procent svarer til 450 millioner kroner. Og tirsdag aften meddelte Danmarks Radio, at budgettet for DR Byen er skredet: Der mangler mindst 300 mio. kr. til forskellige formål: Koncertsalen bliver dyrere, flytningen bliver dyrere, de økonomiske konjunkturer er gået den forkerte vej, og en række besparelser er droppet. Medieforsker og tidligere bestyrelsesmedlem Preben Sepstrup husker intet om, at resten af bestyrelsen i 1999 fik besked om, at budgettet var usikkert. »Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, men signalet var helt klart dengang: Budgettet på 3 mia. kr. ville holde«, siger han. Det er hans vurdering, at »det vil koste blod« at finde de manglende 300 mio. kr. Urealistisk budget De nye oplysninger får Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, til at kræve klar besked fra Kulturministeriet og DR. »Det bekræfter mine værste anelser om, at budgettet var urealistisk. Kulturministeriet må undersøge, hvorfor den information aldrig nåede fra Danmarks Radio til Finansudvalget. Det betyder jo, at Folketinget har blåstemplet DR Byen på et mangelfuldt grundlag«, siger han. Rohdes advarsel Rohde advarede for fem år siden om, at budgettet ikke holdt vand. Han pegede blandt andet på, at DR ikke tog højde for konjunkturskift og udgifter til infrastruktur og parkeringspladser. Venstre og SF stemte som de eneste partier imod byggeriet. Det er afgørende for Jens Rohde, at DR's budgetter er til at stole på, hvis regeringen skal give en ny lånegaranti. Han stiller som betingelse, at den økonomiske krise hverken må resultere i massefyringer eller at DR drosler ned på sine public service-forpligtelser. »Ledelsen har et alvorligt troværdighedsproblem. Hvis vi skal stå bag en ny lånegaranti, må vi sikre os, at vi har alle oplysninger, så Finansudvalget ikke træffer beslutninger på et så løst grundlag igen«, siger Jens Rohde. DR's generaldirektør, Christian Nissen, kendte også til usikkerheden, men vurderer ikke, at det var en central information for politikerne. De skulle kun tage stilling til, om staten ville garantere for lånet - de skulle ikke bevilge penge, siger han. Forhippet på byggeri Men den opfattelse deler hverken Jens Rohde eller professor Jørgen Grønnegård Christensen fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. »Det er problematisk, at politikerne ikke har kendt til den usikkerhed, da de tog beslutningen. Usikkerheden burde fremgå af aktstykket. En forklaring på, at ingen har boret i det, kan være, at de fleste partier var stærkt forhippede på at få byggeriet i gang«, siger han. 1.100 journalistiske medarbejdere i DR frygter nu, at den økonomiske krise går ud over programmerne. »Finansiering ved låntagning vil være forfærdeligt, for så skal man finde det over driften over ganske få år. Det kan ikke lade sig gøre«, siger fællestillidsmand Bodil Rahbek. Danmarks Radio var sidst igennem en stor fyringsrunde i efteråret 2002, hvor knap 70 redaktionelle medarbejdere blev afskediget. Christian Nissen beklager, at budgettet er skredet, og erkender samtidig, at det kan ramme både medarbejdere og seere: »Jeg kan ikke udelukke, at en ny låntagning vil påvirke programaktiviteten og antallet af medarbejdere«, siger han. Det har ikke været muligt at spørge tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R), om hun kendte til usikkerheden i budgettet i 1999.