Det er ikke kun mangel på praktikpladser, der får mange elever på erhvervsskolerne til at opgive uddannelsen. En endnu mere udbredt forklaring er, at de dropper ud på grund af alvorlige personlige problemer. Det er konklusionen i en undersøgelse fra analysebureauet Instant Answer udarbejdet for LO. »Det er både overraskende og stærkt bekymrende. Og det er på høje tid, at vi får kigget på, hvad det er for personlige problemer«, siger LO's næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger. Psykolog overrasket over omfang af problemer Klinisk psykolog Hanne Søltoft kan dog give et bud på, hvilke problemer de unge slås med. Hun er tilknyttet handelsskolen Niels Brock i København, der som en af få skoler tilbyder psykologbistand til eleverne: »Jeg er blevet overrasket over, hvor mange der kommer med problemer fra familierne, som overgår, hvad man tror foregår i familier. Og det er blandt almindelige unge«. »Som udgangspunkt henvender de fleste sig med eksamensangst og mistrivsel på studiet, men når vi så kommer dybere, viser der sig dårlig trivsel i familierne: voldelig adfærd, misbrug, uopdagede spiseforstyrrelser og for lidt kontakt«, siger Hanne Søltoft. 7.000 unge falder fra Rundt regnet 30 procent af dem, der begynder på en erhvervsuddannelse falder fra, og 12 procent opnår aldrig højere uddannelse end folkeskolen. Det drejer sig om cirka 7.000 unge hvert år. Undersøgelsen koncentrerer sig netop om denne gruppe og omfatter 341 personer. 23,5 procent siger, at de afbrød uddannelsen på grund af personlige problemer, mens 21,1 procent ikke kunne finde praktikplads. 18,8 procent fandt ud af, at uddannelsen ikke var noget for dem, mens resten angiver 'anden årsag' - såsom fysisk sygdom eller graviditet. Særligt fokus på efteruddannelser Forskningsleder ved Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Torben Pilegaard Jensen arbejder med frafald og forebyggelse: »Vi ved, at mange unge har problemer ud over at kunne klare de krav, uddannelsen stiller til dem. Derfor er der særdeles god grund til at arbejde med deres personlige og psykologiske problemer. Og det er især vigtigt på erhvervsuddannelserne«. Han henviser til, at frafaldet her er højere end på de gymnasiale uddannelser, og samtidig ender kun 3-4 procent af gymnasieeleverne uden højere uddannelse end folkeskolen. »Ufaglærte job forsvinder, og derfor bliver det stadig sværere at få job for dem, som ikke har andet. Mange vinder aldrig fodfæste på arbejdsmarkedet«, siger han. I folkeskolen bistår pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) med gratis psykologhjælp, og på de videregående uddannelser findes Studenterrådgivningen. »Erhvervsskoleeleverne har ikke mange muligheder - det er blandt andet det, man kan se i de store frafaldstal. Skal de have kontakt med psykologer, skal de enten selv betale eller få det så dårligt, at de kommer ind i det psykiatriske system«, siger Hanne Søltoft.