Hvis man stadig tror, at en virksomhed som Vestas er dansk, er det en sandhed med modifikationer. Den største investor i det vestjyske vindmølleselskab hedder Franklin Templeton og er et stort, amerikansk selskab, der har til opgave at få pensionsmilliarder og andre store pengekasser til at yngle. Til gavn for både de internationale investorer og Vestas selv. Vil have indflydelse Virksomhederne er ofte interesserede i at byde de bugnende, internationale pengekasser indenfor i varmen. Og at købe aktierne er ikke svært, det kan man gøre, uanset hvor man befinder sig i verden. Men de store aktionærer vil mere end det. De vil have indflydelse på selskabet. Det gør man først og fremmest ved stemme på selskabernes generalforsamlinger. Og det ligger der stadig store hindringer i vejen for. Sådan lyder kritikken fra den internationale storbank JPMorgan Chase i Fondsbørsens publikation Børsfokus. »Det danske marked er et godt eksempel på nogle af de problemer, som udenlandske investorer står over for, når de skal afgive deres stemme«, skriver Sheila Sommerville-Ford fra bankens Investor Service-afdeling. Det handler blandt andet om de lokale, danske regler for fuldmagter og andre børsteknikaliteter, og banken anbefaler, at man i fremtiden skal kunne stemme over internettet til generalforsamlinger. Men overordnet hedder dagsordenen 'corporate governance', på dansk 'god selskabsledelse'. »Corporate governance (...) har aldrig før været så vigtigt og så meget debatteret som i dag«, skriver banken. Den slags vink fra en stor, international spiller bør de danske virksomheder ikke sidde overhørig: »Det skal man tage meget alvorligt. Hele det danske erhvervslivs dagsorden er at blive endnu mere internationale. Det er det, vi skal leve af i fremtiden«, siger professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus. Nok at gå i gang med Der er nok at gå i gang med, vurderer han. For danske virksomheder sakker bagud i feltet på god selskabsledelse. »Hvis danske virksomheder vil være attraktive investeringsobjekter, så skal de i langt højere grad leve op til corporate governance, end de gør i dag. Det er meget betænkeligt, at en hel del børsnoterede selskaber tager afstand fra det«, siger Steen Hildebrandt. Eksemplet par excellence er A.P. Møller - Mærsk, hvor lukketheden over for både offentlighed og investorer nærmest har virket som bygget ind i væggene på hovedsædet på Esplanaden. Men selv her knager det, blandt andet i kraft af, at posten som bestyrelsesformand i selskabet er blevet overdraget fra Mærsk Mc-Kinney Møller til Michael Pram Rasmussen. »De er langsomt, men sikkert ved at blive mere åbne. Ingen interessant dansk virksomhed er dansk. Den tænker eller bør tænke ud af landet«, siger Steen Hildebrandt. Globaliseringen er rykket hurtigt ind i virksomhederne. I 1988 ejede udenlandske investorer 10 pct. af alle aktier og obligationer. I dag ejer gruppen mere end 30 pct.