»Hos søstrenes servietfabrik på Valby Bakke bruger de udvalgte træer, der mindst skal være fem år gamle, for at servietterne opnår den rigtige sugeevne«. Sådan står der på det håndskrevne skilt over hylderne med servietter i Søstrene Grene på Strøget i København. Men samler man en pakke servietter op, fortæller produktinformationen, at de er »made in Germany - Fabriqué en Allemagne«. Søstrene Grene har slet ikke en fabrik på bakken i Valby. Kritik fra Forbrugerrådet Eksemplet er et af flere, hvor Søstrene Grene-butikkerne giver ukorrekte oplysninger om, hvor en vare er fremstillet. Over et bord med nogle små teglas med orientalske mønstre hænger for eksempel et skilt, der fortæller, at »Anna og Clara har investeret i en lille glasfabrik i det nordlige Tyrkiet, hvor disse glas er fremstillet«. Men reelt er glassene fremstillet i Kina. Den måde at informere om produkterne på, møder kritik fra Forbrugerrådet. »Det er i hvert fald falsk varebetegnelse og ligger uden for god markedsføringsskik. Samtidig tenderer det til vildledning. Men det kræver dog, at man sælger bedre ved de ukorrekte informationer, man knytter til produktet«, siger jurist Anette Høyrup fra Forbrugerrådet. Hun peger på, at skiltene kan lokke folk til at købe noget, de ikke ellers ville have købt. Kunderne skal kunne stole på de produkter, de får, påpeger hun: »Made in China klinger jo ikke lige så yndigt som en lille fabrik, som søstrene selv står bag. Den slags kunstig markedsføring går selvfølgelig ikke«, siger Anette Høyrup. Usande udsagn Søren Iversen, der er jurist hos Forbrugerombudsmanden, oplyser, at det ifølge markedsføringsloven ikke er tilladt at give usande udsagn om en vare, hvis det har betydning for omsætningen. »Generelt kan man sige, at udsagn om varer, som markedsføres, skal være korrekte. Er de ikke det, er straffen en bøde, som kan være alt mellem himmel og jord alt efter forseelsen«, siger han. Alligevel er der ifølge Søstrene Grene Imports marketingchef, Mikkel Vaupell Grene, ingen måde, man som forbruger kan vide, hvilke fortællinger hos Søstrene Grene, der er virkelige, og hvilke, der er den rene fiktion. Pure opspind »Historien med Anna og Clara holder sig ikke 100 procent til sandheden. Der vil være ting, der nogle gange er det pure opspind. Det må vi nok se i øjnene. Men jeg kan ikke forestille mig, at nogen vil føle sig stødt over det. Folk ved godt, det er med et glimt i øjet og med noget selvironi. Så det synes jeg ikke, der er noget moralsk forkert i«, siger Mikkel Vaupell Grene. Ifølge marketingchefen er formålet med de små historier at give kunderne en ekstra oplevelse og varen en ekstra dimension. Har I regler for at skiltene skal være i overensstemmelse med det sted, varen kommer fra? »Ja, det skal de helst, men der kan jo godt ske det, at fantasien kører af sted af med den, der har skrevet skiltet. Åbenbart. Som regel så tager det udgangspunkt i den rigtige historie, men der kommer som regel noget på«. Vi stod også med et tyrkisk glas i hånden, der var lavet i Kina? »Lige nøjagtigt et tyrkisk glas kaldes jo et tyrkisk glas, fordi der er de mønstre på. Så hvis der står, det er et tyrkisk glas, er det fordi det er den slags glas, de bruger dernede. Så det er ligesom italiensk is«, siger Mikkel Vaupell Grene. Søstrene Grene Import driver selv fire af de i alt 15 Søstrene Grene-butikker rundt i landet. Resten er drevet af forskellige franchiser. Skiltene med de små anekdoter om varerne bliver hovedsageligt produceret af Søstrene Grene Import.