Mens rigtige job i det offentlige forsvinder, vokser antallet af job med løntilskud. Og den udvikling er gal - både for samfundet og for de arbejdsløse, der skulle bruge løntilskudet som springbræt til et ordinært arbejde. Opråbet kommer fra fagforbund og oppositionspartier på begge sider af regeringen, der tirsdag har beskæftigelsesministeren i krydsild. Intet perspektiv Fra 2003 til 2004 voksede antallet af støttede job med 4.000. Samtidig faldt antallet af ordinære stillinger i stat, amter og kommuner med 5.000. »Kommunerne sparer penge i form af færre offentligt ansatte, og så tager de i stedet en aktiveret på dagpenge ind, som staten betaler for. Men arbejdsmarkedet for kortuddannede og ufaglærte bliver stille og roligt nedbrudt på den måde«, siger SF's gruppeformand Ole Sohn og fortsætter: »Og tilskudsjobbet giver ikke noget perspektiv for den ledige. Han kommer ikke til at fortsætte i et ordinært job, for jobbet er blevet nedlagt«. Flere i fleksjob En del af stigningen i antallet af løntilskudsjob skyldes, at flere er kommet i fleksjob, der tildeles folk med nedsat arbejdsevne. Men beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkender, at »der findes eksempler på kommuner, hvor forholdet er helt skævt« mellem antallet af ansatte med løntilskud og almindeligt ansatte. Hvad vil du gøre ved det? »På det private arbejdsmarked har vi regler om et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og ekstraordinært ansatte. Og nu skal vi have ens regler på det her punkt«, siger ministeren. Pedeller ansat med tilskud For private virksomheder lyder reglen, at der højst må være én person ansat med løntilskud for hver fem ordinært ansatte, hvis virksomheden har op til 50 ansatte og herudover én person for hver 10 ordinært ansatte. Men i 55 af landets kommuner er mere end hver fjerde stilling som pædagogmedhjælper eksempelvis besat af en arbejdsløs, viser en analyse fra fagforbundet 3F. Og mere end hver tredje pedel på landets kommuneskoler er ansat med tilskud. »Kommunerne har jo normerede stillinger, der skal besættes, og de skal ikke besættes med løntilskud - de skal komme ud over. Fortrængning på den måde bør ikke finde sted«, siger Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted. Utilfredshed i S Også Socialdemokraterne er utilfredse med udviklingen. Partiet beskylder regeringen for at presse kommunerne for hårdt økonomisk. »En stor del af årsagen er kommunernes stramme økonomi. Skal man holde et skattestop og indfri regeringens løfter om højt serviceniveau, hænger det ikke sammen«, siger arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov. Ingen ønsker at sløjfe løntilskudsjob som redskab til at hjælpe ledige i arbejde, men oppositionspartierne ønsker forliget 'Flere i arbejde' revideret.