Et fransk nej ved søndagens folkeafstemning om EU's forfatningstraktat er kommet meget tæt på, og det går ud over værdien af EU's fælles mønt, euro, på valutamarkedet. Euroen har stille og roligt tabt terræn over for dollaren siden midten af april, men i midten af sidste uge blev angrebet på fællesmønten intensiveret, og i løbet af fredagen tabte euroen, hvad der svarer til knap 10 øre over for dollaren. Den blev handlet til cirka 1,255 dollar for en euro i dag. Begyndelsen på slutningen Et fald på 10 øre lyder måske ikke af meget, men det er en bevægelse, der er dobbelt så stor som den normale på markedet. Og ifølge senioranalytiker Niels From fra Danske Bank er der ingen tvivl om, at det er udsigten til både et fransk og hollandsk nej ved EU-afstemningerne, der lige nu slider glansen af fællesmønten. »I sidste ende vil markedet fundere over, om euroen kan fungere, hvis EU ikke kan fungere politisk. Hvad er fremtiden for euroen. Man vil stille spørgsmålet, om det her er begyndelsen på slutningen for euroen«, siger Niels From. Kan ikke true fælles mønt Selv svarer han klart nej på spørgsmålet, ikke mindst fordi EU-afstemningerne slet ikke handler om noget, der kan true institutionerne og reglerne omkring den fælles mønt. Han mener, at aktørerne på finansmarkedet dybest set godt er klar over, at argumenterne for en svækkelse ikke er stærke. »Rationelt er der ingen grund til, at euroen skal svækkes. Afstemningen har intet med euroen eller Den Europæiske Centralbank at gøre, det har ikke noget med pengepolitikken at gøre, og det rokker heller ikke ved finanspolitikken i euroområdet. Så det burde ikke have nogen effekt«, siger Niels From. I princippet kan den politiske usikkerhed, der kan opstå ved et fransk nej, forværre europæisk erhvervslivs tro på fremtiden, og det kan måske bundfælde sig i form af ekstra stor forsigtighed i investerings- og ansættelsespolitikken. Ro om kronen Den danske krone er bundet op på euroen og følger derfor euroens kurs over for dollar og andre valutaer. Men hvor den danske krone og Nationalbankens rentepolitik er kommet under større eller mindre pres i forbindelse med fortidens EU-afstemninger, er der slet ikke optræk til bare det mindste drama denne gang, mener Niels From. »Der er ingen grund til, at kronen skulle få problemer. Om noget kunne man fristes til at sige, at den danske krone er sikker havn«, siger han. Niels From begrunder den danske krones stærke position med, at Danmark på det økonomiske område gør det væsentlig bedre end eurolandene. Og så spiller det også en rolle, at vi er kendt som et EU-skeptisk land. Stemmer Frankrig først nej, så er et eventuelt dansk nej et mindre problem. Krise i eurolande Der er andre faktorer, som tynger kursen på den fælles mønt. Økonomisk er de store eurolande Tyskland og Italien i krise, og det smitter af på finansmarkedet i form af meget lave renter i euroområdet. Den økonomiske samarbejdsorganisation OECD ventes at nedjustere vækstudsigterne for eurolandene markant i forbindelse med fremlæggelsen af en ny økonomisk prognose tirsdag. Da USA's økonomi samtidig er godt kørende, er den amerikanske rente omvendt på vej op. Normalt betyder større og større renteforskel mellem Europa og USA, at dollaren styrkes og euroen svækkes.