Bredbåndsselskabet ComX har uden aftale med de rette tv-selskaber sendt tv-kanaler ud til egne kunder. Det får flere tv-stationer til at reagere. Hos TV2 tager man det i første omgang forholdsvis roligt, selv om ComX har sendt både betalingskanalerne TV Charlie og TV Zulu til sine kunder. TV 2 opfordrer ComX til at få »ryddet op« og komme til møde med stationen. Meldt til politiet Anderledes hårdhændet er man gået til værks hos Viasat, der blandt andet står bag TV 3. Viasat har meldt ComX til politiet og afbrudt al kommunikation med firmaet, som betegnes som et piratforetagende. Hos ComX forsvarer man sig med, at det »normalt i branchen«, at man begynder leverancen af et produkt, inden aftalerne med leverandørerne er på plads. Forsøg på at fortrænge konkurrence ComX' advokat Johan Schlüter - der normalt bekæmper musik- og filmpirater med næb og klør - mener ikke, at ComX bedriver piratvirksomhed. I stedet er firmaet udsat for pres fra store selskaber, der ikke ønsker konkurrence. »Jeg betragter dybest set det her som et forsøg at fortrænge nogen fra markedet. Viasat er jo en meget stor spiller, men de eneste, der kan få lov til at føre kanalerne videre på kabel, er TDC og TeliaStofa, Det vil sige, at man forsøger at holde alle andre konkurrenter ude«, siger advokat Johan Schlüter til dagbladet Børsen. Han vurderer, at aftaler med tv-selskaberne vil komme på plads. ComX vil ikke oplyse sit samlede kundeantal, men oplyser, at mere end 5.000 kunder er kommet til den seneste måned.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen