Hver sjette har undladt at betale husleje, fire ud af ti har afstået fra at købe fodtøj, og seks ud af ti har droppet tandlægebesøg. Det var meningen, at kontanthjælpsmodtagerne skulle komme i arbejde, da regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de radikale vedtog at lægge loft over den økonomiske hjælp til ægtepar på kontanthjælp. Men kun få har fået job - de fleste er bare blevet fattigere. Lovgivningen virker ikke Sådan lyder konklusionen i en omfattende undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI), som for første gang analyserer effekten af kontanthjælpsloftet, der har virket siden 1. januar 2004. »Det mest interessante er, at der ikke er kommet flere i arbejde, og de søger ikke job i større omfang. Og det var jo hele målsætningen med lovgivningen«, siger forsker ved Socialforskningsinstituttet Brian Krogh Graversen, der står bag undersøgelsen sammen med Karen Tinggaard. De har interviewet 1.000 kontanthjælpsmodtagere, lige inden loftet trådte i kraft og igen ni måneder efter. I den periode er blot 10 procent kommet i arbejde - og der er ingen forskel mellem den gruppe, som blev ramt af loftet, og de ikke-berørte. Folk bliver fattigere »Som økonom vil man jo forvente en sammenhæng mellem økonomiske incitamenter, og hvordan folk opfører sig«, siger Brian Krogh Graversen. »Men den her gruppe har nogle andre problemer end ledighed«. Er det overhovedet realistisk at få de mennesker i job? »Det er ikke til at svare på - det eneste, der er sikkert, er, at folk bliver fattigere, hvis de ikke får et arbejde«, siger han og tilføjer: »Det er svært at ramme præcis den gruppe, der reagerer på ydelsesreduktioner. Problemet er, at man rammer alle. Man kan ikke bruge ydelsesreduktion til at få folk i arbejde uden også at ramme nogle, der har meget svært ved at få arbejde«. Nu er det en rimelig ung ordning - kan det ikke være, at den bare skal have lidt mere tid til at virke?

»Umiddelbart tror jeg ikke meget på det. Det ser ikke ud, som om de, der er berørt af loftet, søger job i større omfang. Og det ser heller ikke ud, som om kommunerne har lavet en ekstra indsats. Så det er svært at se«. Mange har aldrig haft et job Lige da loftet blev indført i 2004, blev 18.000 par skåret i offentlig støtte. Tre ud af fire er indvandrere eller flygtninge. Undersøgelsen viser, at mange har en meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt dem, der har mistet mere end 500 kroner om måneden som følge af loftet, har 61 procent f.eks. aldrig haft et job. 40 procent taler dårligt dansk. »Relativt mange«, siger undersøgelsen, har problemer ud over ledighed. Godt to ud af tre ønsker sig et job, mens kun en ud af tre søger efter et. For dem, som ikke ønsker et job, er den vigtigste grund, at de venter på udfaldet af en førtidspensions- eller revalideringssag. DA: Skær mere LO raser over den økonomiske straf. »Hovedproblemet for de grupper er, at de ikke kan klare arbejdsmarkedets krav. Derfor hjælper det ikke at slå på dem - de er allerede væltet. De skal have massiv opkvalificering eller have løst andre problemer først. Det er utilstedeligt at blive ved med at bruge det værktøj«, siger LO-sekretær Harald Børsting. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener derimod, at den manglende effekt af loftet skyldes, at der ikke bliver skåret nok. »Kontanthjælpsloftet er for højt til at give især ægtepar og enlige forsørgere på kontanthjælp et reelt økonomisk incitament til at komme i arbejde. Der er således behov for, at der tages yderligere initiativer«, siger konsulent i DA Stine Pilegaard Jespersen. Minister kalder konklusion tankevækkende Det afviser beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) dog: »Nu skal vi se, hvordan denne her ordning virker. Men det er da selvfølgelig tankevækkende, at folk ikke går ud og prøver at skaffe sig kompensation for den nedgang, de får ifølge loftet«.