Hver dag sætter olieprisen nye rekorder. For blot et år siden kostede en tønde råolie under 40 amerikanske dollar på børsen i New York - i går var prisen på let fyringsolie til levering i september en overgang oppe på 67,10 dollar. Lidt senere på dagen faldt den lidt igen og endte på 66,75 dollar - 95 cent mere end dagen før. Det er en prisstigning, som begynder at kunne mærkes - både på borgernes pengepung og på den økonomiske vækst. Udhuler købekraften »Forbliver priserne på fyringsolie, gas og benzin på deres nuværende niveau resten af året, vil det isoleret set koste de danske husholdninger 3 milliarder kroner mere end i 2004«, siger seniorøkonom i Jyske Bank Peter Skøttegaard Øemig. En sådan stigning er med til at udhule forbrugernes købekraft. Jyske Bank har beregnet, at de høje energipriser alene vil reducere privatforbruget herhjemme med 0,3-0,4 procentpoint i år, hvis olieprisen holder det aktuelle niveau året ud. Færre arbejdspladser Lavere privatforbrug betyder lavere økonomisk aktivitet og dermed lavere beskæftigelse. Peter Skøttegaard Øemig vurderer, at der vil blive oprettet mellem 1.500 og 2.500 færre arbejdspladser i år, end der ellers ville være blevet, hvis olieprisen forbliver på de 66 dollar resten af året. »Men ikke nok med det. Hvis de indirekte effekter medregnes som følge af høje produktionsomkostninger, høje priser på andre produkter og så videre, er effekten snarere et beskæftigelsestab på godt 4.000-5.000 stillinger«, siger Peter Skøttegaard Øemig. Og meget tyder på, at vi endnu ikke har set toppen på oliepriserne. Det mener chefanalytiker i Nordea Klaus Dalsgaard. »Vi vurderer som udgangspunkt, at prisen vil holde det nuværende niveau på tre måneders sigt. Men der er bestemt en risiko for, at priserne vil accelerere yderligere på grund af hamstring. I øjeblikket er der så ringe kapacitet, at frygt for en mangelsituation kan drive prisen yderligere op«. Begynder at gøre ondt Det samme mener senioranalytiker i Danske Bank Arne Lohmann Rasmussen. »Vi nærmer os fjerde kvartal, hvor efterspørgslen topper på grund af fyringssæsonen. Derfor kan vi nok godt se, at prisen passerer de 70 dollar. Men så begynder det også at gøre ondt. Det kan betyde, at efterspørgslen igen begynder at falde«. Begge de to økonomer forklarer de stigende oliepriser med en kombination af øget økonomisk vækst i verden og manglende kapacitet i oliebranchen til at klare den stigende efterspørgsel. Drevet af vækst »Den positive side er, at vi er begyndt at få en bedring i verdensøkonomien. Der er gode industrikonjunkturer i USA, og også i Europa og Japan er der tegn på spirende vækst. Det giver en øget efterspørgsel på olie, som presser priserne op«, siger Arne Lohmann Rasmussen. Klaus Dalsgaard understreger, at der ikke decideret er mangel på olie, men at kapacitetsudnyttelsen er oppe på næsten 100 procent. »Der kan simpelthen ikke presses mere gennem raffinaderierne i øjeblikket«. Orkansæson Det er dog ikke kun det øjeblikkelige udbud og efterspørgslen, der presser priserne. Også andre faktorer som udsigten til en ekstraordinær orkansæson i Den Mexicanske Golf, den usikre situation omkring atomkraftspørgsmålet i Iran og hele terrorsituationen giver nervøsitet i markedet. »Hvis der sker noget på et af disse enkeltstående områder, vil vi se et meget kraftigt hop i priserne. Så vil en pris på 100 dollar per tønde, som nogle har nævnt, ikke være usandsynligt«, siger Arne Lohmann Rasmussen. På lidt længere sigt mener de to eksperter dog, at priserne vil falde igen fra det nuværende niveau. »Høje priser vil typisk give et øget udbud i form af en større produktion. Der er allerede en del tiltag i gang, som vi regner med på sigt vil sænke den psykologiske frygtpræmie«, siger Klaus Dalsgaard.