Lav efterlønssystemet om, så alle pensioner bliver modregnet i efterlønnen, uanset hvornår man går på efterløn. Det vil på én gang bevare efterlønnen for de svage og nedslidte og imødegå en stigende spekulation i ordningen fra de stærkeste grupper. Det foreslår professor ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, som sammen med lektorerne Flemming Ibsen og Per H. Jensen fra samme universitet samt professor Wim van Oorschot, leder af ESPA Net, Det Europæiske Socialpolitiske Forskernetværk, mener at have fundet et columbusæg, når det gælder den omstridte ordnings fremtid. Økonomisk tilskyndelse »Vi lægger op til at fjerne særreglerne for dem, der udskyder overgangen til efterløn, indtil de er fyldt 62 år. Hvis samme regler kom til at gælde for alle, vil velfungerende 62-64-årige få en meget stærk økonomisk tilskyndelse til at forblive på arbejdsmarkedet, ligesom de 60-61-årige har det i dag. Men efterlønnen vil stadig være en ret for alle. Og tilbagetrækningen vil fortsat være frivillig«, siger Jørgen Goul Andersen. Som reglerne er i dag, bliver alle pensioner modregnet i efterlønnen, hvis man går på efterløn, inden man fylder 62 år. Efter 62 år bliver kun udbetalte arbejdsmarkedspensioner modregnet, mens privatoprettede kapital- og ratepensioner går fri. Det er et incitament til at spekulere i ordningen for dem, der har råd, mener Jørgen Goul Andersen. »Vi ser i øjeblikket en voldsom vækst i privattegnede ratepensioner. Det betyder, at der pludselig vil være mange, der kan vente med at hæve arbejdsmarkedspensionen, til de fylder 65 år, og i mellemtiden for eksempel hæve deres privattegnede kapital- eller ratepension - helt uden modregning i efterlønnen. Det er et utilsigtet hul i lovgivningen«. Markant faktor En helt ny evaluering af efterlønsordningen fra Beskæftigelsesministeriet viser dog, at modregningsreglerne allerede i dag udgør en markant faktor i ordningen. Således blev der i 2004 modregnet for 2 milliarder kroner i efterlønnen, hvilket svarer til udgiften til efterløn til hele 13.000 helårsefterlønsmodtagere. Undersøgelsen viser også, at lidt mere end hver tredje efterlønsmodtager på den nye efterlønsordning fik et fradrag i efterlønnen i 2004. Heraf fik 17 procent fradraget over halvdelen af deres efterløn. Endelig viser evalueringen, at de ufaglærte og faglærte fik det mindste fradrag - mellem 5.000 kroner og 15.000 kroner om året - mens efterlønsmodtagere fra de uddannelsestunge a-kasser lå på et gennemsnit fra 35.000-65.000 kroner om året. Straffer de svageste Jørgen Goul Andersen erkender, at 1998-reformen allerede har virket på mange måder. »Men modregningstallene i undersøgelsen dækker netop kun dem, der er gået på efterløn, inden de blev 62 år. De har haft væsentlige grunde - for eksempel nedslidning - for at gå på efterløn trods modregning. De nuværende regler favoriserer de bedst stillede og straffer de svageste, der er tvunget til at gå på efterløn som 60-årige«.