Sygeplejersker, fængselsbetjente og jordemødre er hårdt plaget af udbrændthed. Men det skyldes ikke, at medarbejderne er særligt sårbare, eller at de arbejder med mennesker. Dårligt arbejdsmiljø Udbrændthed bunder først og fremmest i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor arbejdsgiveren ikke sørger ordentligt for sine medarbejdere og giver dem mulighed for at udvikle sig. Det er en af konklusionerne i et nyt stort forskningsprojekt, som omfatter 2.000 danskere. »Udbrændthed er ikke som udgangspunkt en sygdom, men mere en tilstand, der i meget høj grad skyldes arbejdsmiljøet. Derfor har de ansatte og deres arbejdsgivere også gode muligheder for at ændre situationen og give medarbejderne gløden tilbage. Det handler om at tilrettelægge arbejdet på en anden måde«, siger Marianne Borritz fra Arbejdsmiljøinstituttet, der i går præsenterede sin ph.d.-afhandling om, hvorfor mange brænder ud på arbejdet. Gør op med gamle forestillinger Hendes afhandling er den første danske videnskabelige undersøgelse på feltet, og den føjer en ny dimension til forståelsen af begrebet udbrændthed, der igennem lang tid har haft en klang af at være selvforskyldt. Samtidig gør den op med de hidtidige forestillinger om, at ansatte brænder ud, alene fordi de beskæftiger sig med mennesker. »Udbrændthed er et flot ord, fordi der ligger i det, at man skal have brændt, for at kunne brænde ud, men min pointe er, at det er det psykiske arbejdsmiljø, der spiller en rolle i forhold til, om medarbejdere bliver udbrændte«, siger Marianne Borritz. Hun peger på tre arbejdsmæssige situationer, der har indflydelse på, i hvor høj grad medarbejdere bliver udbrændte: Uklarhed om roller At medarbejderne ikke har udviklingsmuligheder nok på arbejdet. At der er uklarhed om medarbejderens rolle og ansvar. Og at chefen stiller modstridende krav til medarbejderen. »Og så er det frustrerende, hvis en medarbejder ikke har fået relevant information om, hvad der kommer til at ske på arbejdspladsen i den nære fremtid«. I undersøgelsen har Marianne Borritz igennem tre år spurgt mere end 2.000 medarbejdere på offentlige arbejdspladser om arbejdsmiljø, helbred og personlige og familiemæssige forhold. Pres fra chefer At jordemødre er blandt de mest udsatte, når det gælder udbrændthed, kommer ikke bag på Johanna Arnedottir. Hun er selv jordemoder på Hvidovre Hospital og formand for Jordemoderforeningens kreds i København: »Vi arbejder i et intenst fag, der involverer masser af følelser, og vi er jo også en del af et sundhedsvæsen, der er udsat for massive besparelser. Det giver et stort arbejdspres, og her er det vigtigt, at man som medarbejder bliver hørt og er med til at organisere sit arbejde i et konstruktivt samarbejde med ledelse«, siger hun. »Vi er optaget af, hvordan vi får mere arbejdsglæde ind i arbejdet. Og det er vores chefer også. Men de er jo også presset oppefra - fra det politiske system og skal hele tiden komme med tal, der viser, hvor vi kan skære ned. Så vi føler et pres i alle led, men der er også en vilje til at gøre noget ved det«, siger Johanna Arnedottir. Sygefravær falder Jordemoderforeningen har netop indledt en stor arbejdspladsundersøgelse, der skal give foreningen en mere præcis fornemmelse af, hvad der i dagligdagen kan forbedre arbejdsmiljøet. »Der er ikke noget vundet ved, at jeg sætter mig ned og siger: Det er så hårdt det hele. Vi må vide, hvorfor det er hårdt, og hvad vi kan gøre ved det. Men selv om vi kan nå noget inden for de rammer, vi har i dag, tror jeg ikke, vi kommer uden om, at et godt arbejdsmiljø også koster penge«, siger Jordemoderforeningens formand, Lillian Bondo. Med afsæt i sin forskning slår Marianne Borritz fast, at der ikke er nogen tabere, når det gælder om at få gnisten og arbejdsglæden tilbage i medarbejdernes øjne. »En af mine pointer er, at udbrændthed faktisk kan reduceres, hvis der sættes ind på den enkelte arbejdsplads, og på den måde kan det virkelig blive en win-win-situation, fordi mindre udbrændte medarbejdere også vil føre til mindre sygefravær«.