To forældre med fuldtidsarbejde, hente og bringe børn, rengøring, vask og opvask - og ikke mindst en smule tid til at være sammen. Mange danske familier har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Skal de vælge, hvad der kunne lette dem i en stresset hverdag, peger en ud af fire danskere på billigere hushjælp - og næsten hver femte mener, at det er vejen frem at genindføre hjemmeserviceordningen. Et hit blandt børnefamilier Andre topscorere på listen er muligheden for hjemmearbejde og bedre offentlig transport, mens længere åbningstider i børnehaven eller mulighed for at gå på nedsat tid ligger langt nede på listen. Det er klart børnefamilier, der er mest interesserede i ideen: Når det gælder familier med helt små børn, altså under fem år, mener hele 40 procent af danskerne, at hushjælp ville være det, der kunne hjælpe dem mest. Vil betale mere i skat Det er især kvinder og de privatansatte, der støtter ideen om mere hjælp til det daglige arbejde. Og faktisk er et flertal på 56 procent villige til at betale mere i skat for at få ordningen til at køre - langt størstedelen vil dog kun betale »ganske lidt« mere i skat. Hjemmeserviceordningen var centrumdemokraten Mimi Jacobsens ide. Den blev indført i 1993, først og fremmest for at få ufaglærte og kortuddannede i job - ledigheden var på det tidspunkt på 12,4 procent. I dag er den kun cirka 5 procent. Men da VK-regeringen kom til i november 2001, blev ordningen i to omgange beskåret: I første omgang blev tilskuddet sat ned fra 50 til 40 procent, og ordningen blev skærpet, så der kun kunne gives tilskud til rengøring, mens for eksempel havearbejde og vinduespudsning røg ud. Fra 2004 har det kun været pensionister, der kan få hjælp fra ordningen, og højst for 6.000 kroner i kvartalet. Ikke på vej tilbage som ordning Og hjemmeserviceordningen er ikke umiddelbart på vej tilbage som den tilskudsordning, den var. »Man kan argumentere for og imod hjemmeserviceordningen. Den har mange positive sider, men det var en af de tilskudsordninger, man gjorde op med«, forklarer Pia Christmas-Møller, der er politisk ordfører for de konservative. Til gengæld har det konservative folkeparti trukket et gammelt forslag frem, der skal gøre det billigere at få støvsuget, vasket gulv og tørret lamperne af derhjemme: »Vi har i mange år argumenteret for fradrag for privat hushjælp«, siger hun: Det vil både mindske mængden af sort arbejde, gøre det mere tåleligt at få en familie med to udearbejdende forældre til at fungere og anerkende værdien af arbejdet i hjemme. På lang sigt Ideen er ikke lagt frem som en del af den velfærdsdiskussion, der kører i øjeblikket. Alligevel støtter Pia Christmas-Møller stadig tanken: »Det er en principiel overvejelse, som jeg personligt ikke har opgivet på lang sigt«, siger hun. Og lang sigt, det er mildest talt, hvad forslaget har været oppe imod: Det blev lanceret af de konservative helt tilbage i 1980, skudt ned af den konservative skatteminister Isi Foighel i 1984, men genoplivet igen i 1993 af den daværende politiske ordfører Henning Dyremose, der argumenterede med, at der lå 400.000 arbejdspladser i sort arbejde og gør det selv-sektoren tilsammen. Mere sort rengøring CD's tidligere landsformand Peter Duetoft, der nu har meldt sig ind i Socialdemokratiet, kalder det »en katastrofe«, at ordningen blev nedlagt. »Det var en god ordning, for den lettede folk i deres dagligdag, og den fik folk i arbejde. Du slipper for nogle ting, når du kommer hjem, og det er jo det, vi alle sammen går og taler om«, forklarer han. Peter Duetoft opfordrer til, at hjemmeservice bliver en del af velfærdsdiskussionen. For nylig viste en undersøgelse fra Rockwoolfonden, at det sorte arbejde er steget blandt kvinder, og Peter Duetoft er ikke i tvivl om, at afskaffelsen af hjemmeserviceordningen har sin del af æren for det: Det er nemlig typisk kvinderne, der påtager sig de sorte rengøringsjob, som for mange i dag er alternativet til at gøre arbejdet selv. Store gevinster Samme holdning har en af hjemmeserviceordningens arkitekter og faddere, Jørgen Rosted, der var Mimi Jacobsens daværende departementschef. Han peger på, at der stadig er store gevinster at hente på ordningen: »Med hjemmeservice er det muligt at give arbejde til mennesker, der er på vej ud af arbejdsmarkedet, eller mennesker, der har haft svært ved at få arbejde. På den måde er ordningen en måde at øge vores samlede velfærd, samtidig med at man får nogle mennesker sluset ind på arbejdsmarkedet«, forklarer Jørgen Rosted.