»Ekspres lån. Når du bare må eje«. Sådan lyder annoncebudskabet fra finansieringsselskabet Handelsfinans til danskere, der er brændt varm på f.eks. et fladskærms-tv og ikke lige har pengene på hånden. Dyre omkostninger For mange danskere tripper for at få fingre i varerne her og nu, og når pengene nu ikke lige står på kontoen, fremtryller Handelsfinans et lån på et kvarter - så kan man tage fladskærmen med under armen. Omvendt må de så leve med, at de årlige omkostninger (renter plus gebyrer) løber op i dyre 22 procent om året, hvis man f.eks. låner 8.000 kr. hos Handelsfinans via Elgigantens butikker og betaler lånet tilbage over to år. Plus 10-28 procent Tilsvarende ordninger med hurtige, men dyre lån findes i en lang række andre detailbutikker - det gælder f.eks. optikerne, rejsebureauer, møbelforrentninger og diverse kontokort til butikscentre. De årlige omkostninger svinger mellem 10-28 procent, viser en sammenligning foretaget på hjemmesiden www.mybanker.dk. På et år er mængden af disse såkaldte blankolån - lån på dit glatte ansigt - og kontokortlån vokset med hele 25 procent, hvilket skal sammenlignes med en generel fremgang i danskernes lånelyst på 15 procent. Vælger friheden Ifølge salgs- og marketingdirektør John Poulsen fra Handelsfinans, er det en bred vifte af danskere, der tager de hurtige lån eller opretter et kontokort. »Mange danskere vælger i dag friheden og muligheden for at disponere økonomisk, når de har brug for det. Derfor satser vi meget på, at være tilgængelig, så folk kan få finansiering, lige når de har brug for den«, siger John Poulsen. »De fleste ved det godt« Han mener, at låntagerne udmærket er klar over, at den slags hurtiglån sagtens kan være en del dyrere end et forbrugslån i banken, for slet ikke at tale om et endnu billigere lån i boligens friværdi. »Men når man står i butikken og gerne vil have finansieret fladskærms tv et, så er det vigtigt for folk, at man ikke skal vente i flere timer på et svar. Men jeg skal da ikke udelukke, at enkelte ikke er opmærksomme på lånets omkostninger, selv om vi gør meget ud af at synliggøre de årlige omkostninger i procent«, siger John Poulsen. Forstår ikke succesen Hos finanshuset i Fredensborg, forstår privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin dybest set ikke, at kredit- og kontokortselskaberne har succes med at lokke kunder ind i butikken. »Som jeg ser det er der to typer kunder den slags lån. Dem, der har råd til det, men som lige pludselig får en indskydelse, men ikke har lyst til at snakke med en bankrådgiver, fordi det er besværligt. De burde i stedet burde finde den billigste bank at låne. Og så er der dem, der ikke har råd til det, men som ikke har andre muligheder for at låne end via disse selskaber. De burde i virkeligheden slet ikke låne penge«, siger Kim Valentin. Danske Bank: Kan være et sundhedstegn I Danske Bank, tror afdelingsdirektør Steen Bocian, at den stigende klatgæld til kontorselskaberne kan afspejle, at det går godt med økonomien. »Det er meget sandsynligt, at nogen bliver smittet af den kollektive forbrugsfest, for det er underligt, at nogen optager klatgæld til trods for, at de har en stor formue«, siger Steen Bocian. Burde være et lille marked Hos Finanshuset i Fredensborg mener privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin, at markedet for de dyre lån i princippet burde være minimalt. Når det i stedet er vokset i de senere år, er det bl.a. udtryk for overflod. »Folk tjener generelt godt i disse år og har stor betalingsevne. Det gør i visse tilfælde folk ligeglade med, om de betaler 5 eller 15 procent i rente«, siger Kim Valentin. Risiko for barsk opvågnen Erfaringen er dog, at det kan være en særdeles barsk opvågnen, når og hvis det går ned ad bakke med økonomien og man skal til at betale af på den dyre gæld. For det første har folk vænnet sig til at have et højere rådighedsbeløb, men skal nu til at skære ned i forbruget. For det andet skal der også findes penge i budgettet til at betale lånet tilbage. »Man skaber en post i privatøkonomien, der kan være et problem i fremtiden«, siger Kim Valentin.