Ledigheden fortsætter med at falde, og samtidig melder flere og flere brancher om øget mangel på arbejdskraft. I sidste måned faldt ledigheden til 4,5 procent. Det er det laveste niveau i 30 år. Men til trods for jobfesten og arbejdsgivernes mangel på arbejdskraft har ledige seniorer stadig svært ved at finde et job. De er fortsat den gruppe, der har den klart højeste ledighed. For de 55-59-årige lå ledigheden i andet kvartal i år på 6,9 procent. Svært at komme tilbage i job Selv om det er det laveste niveau siden 2000, ligger ledigheden for de 55-59-årige stadig stabilt omkring 2,5 procentpoint højere end ledigheden for hele befolkningen. En afstand, der stort set er uændret siden årtusindskiftet. Det skyldes først og fremmest, at seniorerne har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når de først er røget ud i ledighed. Ikke omstillingsparate »Hovedproblemet for seniorerne er, at virksomhederne er usikre på, hvor længe de kan holde på dem. Arbejdsgiverne frygter, at de mister den ældre arbejdskraft hurtigt, fordi de vil på efterløn, og derfor vil arbejdsgiverne hellere ansætte yngre medarbejdere«, siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen. Det bekræfter en undersøgelse af næsten 1.000 offentlige og private arbejdspladser, som Socialforskningsinstituttet (SFI) har foretaget. Næsten halvdelen af de arbejdsgivere, der har deltaget i undersøgelsen, vurderer, at det er vanskeligt at fastholde medarbejderne, efter at de runder 60 år, samt at ældre medarbejdere generelt mangler omstillingsparathed. Satser ikke på seniorer På den baggrund vurderer SFI, at arbejdsgivere i nogle tilfælde fravælger ansøgere alene på grund af deres alder, selv om det siden 2004 har været ulovligt at lægge vægt på alder, når der skal sorteres i ansøgningerne. At de ledige seniorer har svært ved at få hul igennem til arbejdsmarkedet, bekræfter Christian Mørup Jensen. Han er direktør for virksomheden GEU, der afholder kurser for ledige seniorer. »Man kan konstatere, at virksomhederne ikke satser på seniorerne. Når de ledige seniorer kommer til os, er de ofte meget desillusionerede. De har sendt hundredvis af ansøgninger, ofte uden at få ét svar. Og hvis de får et svar, så er det, at stillingen er besat til anden side. Det bliver ikke sagt direkte, at det skyldes alder, men det er den helt klare fornemmelse, de står tilbage med«, siger Christian Mørup Jensen. Siden han startede sin kursusvirksomhed for et år siden, har han haft 114 ledige seniorer i Frederiksborg Amt igennem et fire ugers forløb med personlighedstest, motivationssamtaler, træning i ansættelsessamtaler og i at skrive bedre og mere fokuserede ansøgninger. Nødløsning På den baggrund mener han, at arbejdsgivernes frygt for efterlønnen er stærkt overdrevet. »Blandt dem, vi har haft igennem, er meldingen meget klar: Vi ønsker at blive på arbejdsmarkedet, så længe det er interessant, siger de. Også selv om de runder 60. De fleste siger, at de i hvert fald har 5-8 år mere at give af. De vil gerne bruges, de vil gerne udvikle sig, og de vil gerne prøve nyt«, siger Christian Mørup Jensen. Han vurderer, at efterlønnen bliver brugt som en nødløsning for mange af de ledige seniorer. Når de ikke kan finde et nyt job, føler de sig tvunget til at trække sig tilbage tidligere end planlagt. Af de 114, der har været igennem et af GEU's kurser, er omkring 60 procent kommet tilbage i job. Mange af dem i job, som GEU har hjulpet de ledige seniorer med at finde. »Halvdelen af dem, der kommer i arbejde med vores hjælp, starter i et job med løntilskud. Det er en god måde at åbne døre hos virksomhederne«, siger Christian Mørup Jensen. Lønnen lokker Det viser SFI's undersøgelse også. Her bliver løntilskud beskrevet som det mest effektive instrument til at få ledige i arbejde. Alligevel bruger AF og kommunerne løntilskud i langt mindre grad i forhold til de 55-59-årige end over for yngre aldersgrupper. I det hele taget oplever mange ledige seniorer, at der er for lidt konkret hjælp at hente til jobsøgning hos AF. »Meget af tiden hos AF går med kontrol af, om de ledige nu også søger stillinger. Der er slet ikke tid nok til at lave det opsøgende arbejde over for arbejdspladserne eller hjælp til at lave den rette jobprofil for de ledige. Men det er et problem, der nok så meget ligger i det politiske system, der administrerer AF«, siger GEU-direktør Christian Mørup Jensen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).