Selv om 400 personer kom ud af arbejdsløshed i september, stod ledigheden på det danske arbejdsmarked stille.
Samlet set står 104.300 personer klar til at tage et job. Det svarer til en ledighed på 3,7 procent, hvilket har været niveauet stort set uafbrudt siden slutningen af 2018. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Tallene dækker over folk på dagpenge og kontanthjælp, men også personer i aktivering på de to offentlige ydelser.
At ledigheden står stille, selv om antallet af ledige falder, hænger sammen med, at der er flere folk på arbejdsmarkedet. Det skyldes blandt andet en stigende pensionsalder, og at flere udlændinge kommer og arbejder.
Ser man på aldersgrupper, er det særligt de 25-29-årige, som står uden arbejde. Her er ledigheden på knap syv procent.
Flere økonomer ser den flade udvikling i ledigheden som et positivt tegn, fordi flere af Danmarks nabolande - herunder Tyskland - har været ramt af en økonomisk afmatning.
»Selv om de fleste indikatorer for arbejdsmarkedet peger mod opbremsning, så går det altså heller ikke værre, end at markedet har fundet plads til den voksende arbejdsstyrke ind til videre i år«, skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.
Brexit står på risikolisten
Selv om der er tegn på opbremsning, er der ikke udsigt til mindre efterspørgsel på ansatte.
Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, peger på, at virksomheder i Danmark i september opslog 20.000 stillinger. Det betegner han som 'ganske højt'.
Jeppe Juul Borre forventer en fremgang i beskæftigelsen i 2019 på 30.000 og 20.000 næste år.
Der er dog risiko for, at en nedtur i udlandet vil ramme dansk økonomi.
»Vi er en lille åben økonomi og kommer heller ikke til at slippe fri af kløerne af en omfattende handelskrig eller recession«.
»Det vil gå ud over humøret hos danske virksomheder og danske arbejdspladser. Brexit som risikofaktor har bevæget sig lidt længere væk, men står fortsat på risikolisten«, skriver han i en kommentar.
ritzau
fortsæt med at læse
