Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Ledighedshop i maj giver arbejdsløshed på 5,6 procent

Arbejdsløsheden voksede i maj til 5,6 procent. Den vil fortsætte med at vokse, lyder det fra økonom. Foto: Mathias Svold/POLFOTO
Arbejdsløsheden voksede i maj til 5,6 procent. Den vil fortsætte med at vokse, lyder det fra økonom. Foto: Mathias Svold/POLFOTO
Lyt til artiklen

Stigningen i arbejdsløsheden i maj svarer til, at 6200 fuldtidspersoner mistede arbejdet. Dermed blev arbejdsløsheden skubbet op til 5,6 procent maj.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der er landets førende kilde til at måle arbejdsløsheden over tid.

Danmarks Statistiks tal er blandt andet sæsonkorrigeret og har omregnet hvert enkelt ledige til fuldtidsansatte personer.

Smider håndklædet i ringen

Modsat har beskæftigelsesministeriet løbende opdateret på udviklingen af antallet af ledige i råtal uden at lave den samme statistiske behandling.

Selv om Danmarks Statistiks tal for maj er nye, står det derfor også allerede klart, i hvilken retning udviklingen går i juni.

»Stigningen i maj kommer ikke som en overraskelse, fordi vi har de her tal på ugentlig basis fra Beskæftigelsesministeriet. Og de viser endda et fald på cirka 4000 personer i juni«, skriver cheføkonom hos Nykredit Troels Kromand Danielsen i en analyse af tallene.

»Mange virksomheder tager nu konsekvensen af svækkede forretningsmuligheder og smider håndklædet i ringen og tilpasser medarbejderstaben. Det vil give flere ledige i de kommende måneder«.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her