1. juli - onsdag - bød på en stor stigning i antallet af ledige i Danmark.
Køen af ledige voksede med lidt over 6000 personer, og dermed er antallet af ledige steget med 54.076 under coronakrisen - fra 9. marts og frem. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Udviklingen i går dækker over, at 8.030 personer meldte sig som ledige, hvilket er det højeste tal for én dag under krisen. Det ligger omkring 60 procent højere, end man har set på samme tid de seneste fem år.
Når det samlede antal af ledige 'kun' steg med cirka 6.000, hænger det sammen med, at der samme dag var omkring 2.000, der afregistrerede sig som ledige.
SAS-redningsplan bygger på nye besparelserSamlet set er 185.913 personer ledige i øjeblikket. Størstedelen er på dagpenge, mens omtrent hver sjette er på kontanthjælp eller lignende ydelser som uddannelseshjælp.
Det er det højeste niveau, som ledigheden har ligget på under coronaudbruddet.
En frygtet dag
Det er ikke unormalt, at ledigheden stiger den første dag i en måned, og på forhånd havde en række økonomer spået, at der ville komme en markant stigning.
Det hænger sammen med, at mange ansatte med tre måneders opsigelsesvarsel, der blev fyret i marts, først er blevet ledige fra starten af juli.
»Jeg har i flere måneder gruet for netop den her dato, og virkeligheden bekræfter desværre til fulde den forfærdelige forudsigelse. Vi er netop nu vidne til den største ledighedstilmelding under coronakrisen. Det gør enormt ondt i både øjne og mave at læse de her tal«, skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre i en kommentar.
»Først så vi ledigheden eksplodere i coronakrisens begyndelse i marts, og samtidig vi har hele tiden været bevidste om, at alle med 3 måneders opsigelse ikke ville vise sig før opsigelsesvarsel ville udløbe netop nu. Jeg forventer desuden, at der i de næste par dage kommer yderligere efterdønninger med ledighedstilmeldinger af en potentielt anseelig størrelse«.
2.000 afregistrerede ledige trækker tallet ned
Udviklingen 1. juli dækker over, at 8.030 personer meldte sig som ledige, hvilket er omkring 60 procent højere, end man har set på samme tid de seneste fem år.
Når det samlede antal af ledige 'kun' steg med cirka 6.000, hænger det sammen med, at der samme dag var omkring 2.000, der afregistrerede sig som ledige.
Det er kun lidt over halvdelen af de afmeldte, som har fået job. Resten er enten startet på en uddannelse, er gået på barsel, er blevet syge eller noget helt fjerde.
Ud over de mange ledige har omkring 256.000 været sendt hjem fra jobbet under coronaudbruddet og været omfattet af hjælpepakken for lønkompensation, hvor en stor del af lønnen bliver dækket af staten.
Ordningen for lønkompensation går frem til slutningen af august, mens en hjælpepakke for selvstændige og freelancere løber til 8. august.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder stigningen i ledigheden en trist, men forventet udvikling.
»Jeg synes, at det er enormt trist, og det er et udtryk for, at konsekvenserne af coronakrisen slet ikke er forbi endnu«, siger han.
»Heldigvis ser vi også, at virksomheder træder ud af ordningen for lønkompensation og vender tilbage til en normal hverdag med ansatte tilbage på jobbet«, siger han.
Under krisen har 256.000 været sendt hjem fra jobbet under coronaudbruddet og været omfattet af hjælpepakken for lønkompensation, hvor en stor del af lønnen bliver dækket af staten.
Ordningen for lønkompensation udløber i slutningen af august. Peter Hummelgaard mener, at det er den rette vej at gå, selv om ledigheden er stigende.
»Mange af de fyringer, som vi har set på det seneste, er virksomheder, som er ved at indstille sig på en ny virkelighed, hvor de langt ude i fremtiden vil være påvirket - blandt andet SAS - og i det lys er det desværre uundgåeligt, at man skal tilpasse staben«, siger han.
Ritzau og Politiken
fortsæt med at læse
