Det fortsætter med at være dyrere at være forbruger i Danmark. I juni har forbrugerpriserne ligget 8,2 procent højere end i juni sidste år. Det er den største stigning hen over et år siden februar 1983, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Udviklingen i forbrugerpriserne kendes også som inflationen. Udviklingen viser, hvordan priserne på alt fra mad, energi og tøj udvikler sig. De seneste måneder er inflationen steget løbende, og nu stiger inflationen tæt på det samme som i februar 1983, hvor priserne steg 8,7 procent på et år.
Det er særligt prisstigninger på fødevarer, el, brændstof og gas, der er med til at give den høje inflation, som opleves i Danmark i øjeblikket. Prisstigningerne betyder, at en helt almindelig børnefamilie skal have op imod 35.000 kroner ekstra op ad lommen for at købe det samme som sidste år, viser en beregning fra Arbejdernes Landsbank.
»Det gør hamrende ondt i mange danskeres privatøkonomi, når prisstigningerne i den grad trækker veksler på budgetterne. Det kommer til at påvirke mange danskeres forbrug«, siger Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en skriftlig kommentar.
Han suppleres af Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank.
»Det vigtige er, hvad man kan få for den løn, man får. Er inflationen høj, får man mindre for pengene, og lige nu er vi i en situation, hvor priserne stiger væsentligt mere, end lønningerne gør. Det betyder, at vi som danskere i gennemsnit bliver fattigere«.
Flere årsager til prisstigninger
Lyntal over lønudviklingen fra Dansk Arbejdsgiverforening indikerer, at lønningerne steg med 3,4 procent i andet kvartal i forhold til samme tidspunkt sidste år. Men når inflationen ramte 8,2 procent i juni, betyder det et fald på mere end fire procent.
Man skal langt tilbage, før man finder et lignende fald, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.
»Jeg har data for lønninger tilbage til starten af 1990’erne, og der har vi ikke set noget lignende. Sidst vi havde reallønsfald var i 2012, og der faldt det med omkring en procent i kølvandet på finanskrisen. Nu ser vi et fald på omkring fire procent. Det er meget voldsomt, og der er ingen tvivl om, at det kan mærkes ude i de danske hjem. Mange danskere er begyndt at lave væsentligt hårdere prioriteringer«.
Louise Aggerstrøm Hansen ser dog et lyspunkt, og det er, at mange danskere har passet godt på deres penge både under og efter coronakrisen.
»Mange har levet fornuftigt og ikke over evne. Op til finanskrisen brugte folk flere penge, end de havde. Men danskerne har været ret snusfornuftigt i forhold til at sætte penge til side. Det gør, at der er noget mere at stå imod med«.
Der er flere årsager til, at priserne er steget de seneste måneder. Blandt andet har coronapandemien og dens mange nedlukninger givet store forstyrrelser i verdensøkonomien. Og senest har Ruslands invasion af Ukraine skubbet yderligere til priserne på eksempelvis energi og fødevarer.
Privatøkonomen fra Arbejdernes Landsbank har en forventning om, at priserne kommer til at skulle stige yderligere, før det vender.
»Vi forventer, at det vil begynde at dampe af henimod slutningen på året. Det er ikke sådan, at vi forventer prisfald, men vi forventer, at prisstigningerne vil stige i en mindre takt, end de gør i øjeblikket«, siger Brian Friis Helmer.
Ritzau
fortsæt med at læse
