For de fleste handler finanskrisen mest om nogle bankkrak og en bristet boligboble i slut-00’erne. Men for nogle er krisens konsekvenser stadig en meget kontant del af livet mange år efter.
Lavtuddannede danskeres gennemsnitlige løn tog et stort dyk under krisen og er aldrig siden kommet sig over nedturen. 10 år efter finanskrisen tjente de i snit 20 procent mindre, end de ville have gjort, hvis deres løn havde udviklet sig, som den gjorde før krisen.




























