Den Europæiske Centralbank (ECB) har torsdag hævet sin indlånsrente fra 1,5 procent til 2 procent. Dermed har ECB hævet sin rente for fjerde gang i år. Forud for det havde ECB ikke hævet rente i 11 år og renten var på minus 0,5 procent. Men en stor stigning i forbrugerpriserne i år, også kaldet inflationen, har fået ECB til at hæve renten løbende. Det skal efter hensigten tage tempoet ud af økonomien og dermed dæmpe inflationen.
De seneste to rentestigninger i september og november lød på 0,75 procentpoint. Dermed er torsdagens rentestigning også et udtryk for, at selv om ECB synes, renten skal op, haster det ikke lige så meget som de foregående måneder. Onsdag valgte den amerikanske centralbank, Federal Reserve, på samme måde at sænke tempoet i sine rentestigninger.
Fordi Nationalbanken i Danmark styrer efter en fastkurspolitik mellem euroen og den danske krone, forventes Nationalbanken oftest at følge ECB, hvad angår renteændringer.
Selv om tempoet i ECB’s rentestigninger måske er faldet lidt, ser det ikke ud til, at den europæiske centralbank har tænkt sig at stoppe med at hæve renten lige med det samme. Det kan måske skyldes, at centralbankens opdaterede prognose for næste år, viser en inflation på 6,3 procent set over hele året.
ECB skriver blandt andet i sin rentemeddelelse, at »baseret på den substantielle opjustering i prognosen for inflation« forventer centralbanken, at hæve renterne yderligere. Renterne skal ifølge ECB »stige signifikant i et fast tempo« for at få inflationen ned på to procent.
»Det er formentlig den tiltagende risiko for en dyb økonomisk recession i euroområdet, der har fået ECB til at neddrosle dagens renteforhøjelse en smule i forhold til de to foregående møder«, siger Dansk Erhvervs cheføkonom Tore Stramer i en kommentar.
»Når det er sagt, så signalerer ECB i meget klare vendinger, at den ledende rente fortsat vil blive hævet betydeligt ind i 2023 for at bekæmpe den ekstraordinært høje inflation. Det er et klart signal fra ECB, om at beslutningen, om at neddrosle dagens renteforhøjelse til 0,5 procentpoint, bestemt ikke skal tolkes som, at vi nu nærmer os en afslutning på ECB’s stramning af pengepolitikken«.
Nationalbanken ventes at følge trop klokken 17.00 torsdag.
Andre centralbanker følger trop
Også den britiske centralbank, Bank of England, fortsætter med at hæve renterne. Torsdag har den hævet sin ledende rente fra 3 procent til 3,5 procent, oplyser centralbanken. Rentestigningen var ventet og er en del af den britiske centralbanks kamp for at få inflationen ned.
Onsdag viste tal, at inflationen i Storbritannien viser tegn på at være aftagende. I november var priserne 10,7 procent højere end et år tidligere. I oktober var priserne 11,1 procent højere end året før. Samtidig er arbejdsløsheden begyndt at stige og nåede op på 3,7 procent i oktober.
Det er dog ikke nok for Bank of England. Når en centralbank hæver sine renter, er det samtidig med til at sænke aktiviteten i økonomien. Derfor kan centralbanker også komme til at gå for hårdt frem med rentestigninger.
Ifølge Bank of England undgår den britiske økonomi heller ikke at betale prisen for kampen med inflationen.
»Den britiske økonomi forventes at gå i recession i en længere periode, og kerneinflationen forventes at forblive meget høj på kort sigtet«, skriver banken.
Af de ni medlemmer i centralbankens rentekomitéen var seks af dem stemt for at hæve renten med 0,5 procentpoint. En af dem ønskede at hæve renten yderligere, mens to medlemmer var tilhængere af at lade renten forblive på tre procent.
»Det præcise omfang af splittelsen i komiteen er en øjenåbner«, siger Philip Shaw, der er cheføkonom hos Investec i London til nyhedsbureauet Reuters.
»Selv om det er normalt at se uenighed mod slutningen af en rentecyklus, vil uenigheden gøre det sværere at forudse, i hvilket omfang renterne vil blive hævet«.
Centralbankerne i Norge og Schweiz har også hævet deres renter torsdag. Torsdag eftermiddag afholder Den Europæiske Centralbank også et rentemøde, der ventes at ende med en rentestigning. Her er den ledende rente forud for rentemødet på 1,5 procent.
ritzau
fortsæt med at læse
